UDVALGTE EVENTS
Udfordringer: Billedtræthed af Mette Sandbye
Udfordringer: Billedtræthed af Mette Sandbye
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Krigens billeder er overalt. Rå, voldsomme og påtrængende. Vi møder dagligt deres forsøg på at informere, vække følelser og få os til at handle. Hvad gør bombardementet egentlig ved os?
Siden fotografiets fødsel i 1800-tallet er strømmen af billeder fra konfliktzoner kun blevet vildere. Men billedmæthed kan føre til billedtræthed, hvor motiverne mister deres kraft, og vi bliver blinde, passive og ligeglade.
Billedtræthed stiller skarpt på fotografiets rolle i en billedmættet verden og fokuserer på fotografiets muligheder og begrænsninger – også når virkeligheden udfordres af AI og fake news. Med begrebet billedfylde udfordrer bogen billedtrætheden og opfordrer til en nuanceret brug af billeder. Skærper vi blikket, kan de tvinge os til at tage stilling. Igen.
"Udfordringer" er en serie af bøger, podcasts og events om de store samfundsudfordringer. Emner som fx krig, klimaforandringer, mistillid, velfærd og nye teknologier har centrale menneskelige, kulturelle og etiske komponenter, som kræver et humanistisk perspektiv.
Bøgerne er skrevet af fellows ved Nordic Humanities Center og bliver udgivet i samarbejde med Nord Academic/Gads Forlag. Fagredaktører er Anna Cornelia Ploug og Anders Engberg-Pedersen.
Beløbet refunderes ikke ved afbud.
Tilmeldingsgebyr 60 kr. Medlem/Trubadur halv pris.
OBS: Beløbet refunderes ikke ved afbud.
