Samtale: Asiatisk kønskamp med Malene Jensen og Mette Holm
Samtale: Asiatisk kønskamp med Malene Jensen og Mette Holm
Sted: Thiemers Magasin i Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsens Gade 8-10'
Tid: Torsdag d. 28. maj, kl. 18-19
Kom til en samtale om feminisme og ligestilling i Sydkorea og Japan med udgangspunkt i den nyudgivne “Smør” af Asako Yuzuki, oversat af Mette Holm samt “Et liv uden mænd - fortællinger fra Sydkoreas kønskrig” af journalist Malene Jensen.
VI glæder os til en spændende samtale med nye perspektiver på kønskamp i en politisk og litterær kontekst.
Om “Smør”:
Gourmetkokken Manako Kajii sidder varetægtsfængslet sigtet for en række mord på enlige mænd, som man mener, hun har forført med sin delikate kogekunst. Sagen holder hele nationen fanget, men Kajii nægter at tale med pressen. Lige indtil journalisten Rika Machida skriver til hende for at få opskriften på hendes oksegryde. Kajii kan ikke kan lade være med svare og lader Rika komme på besøg i fængslet.
Det bliver starten på et nervepirrende spil mellem de to kvinder. Efterhånden som besøgene udspiller sig, ligner de mere en masterclass i madlavning end journalistisk efterforskning. Rika håber på, at de gastronomiske samtaler vil hjælpe med at lirke Kajiis hemmelighed op. Men er det i stedet Rika, som manipuleres af Kajii? For hvert måltid, Rika spiser, er det, som om noget nyt vågner i hendes krop. Har hun og Kajii mere tilfælles, end hun er klar over?
Om “Et liv uden mænd”:
Hvad får unge sydkoreanske kvinder til at klippe håret af, blive politisk lesbiske og sværge aldrig at date, gifte sig eller have sex med mænd? Hvorfor raser unge sydkoreanske mænd mod feminismen og samles om ultraradikale frontfigurer? Og hvorfor er Sydkorea konsekvent et af de lande i verden, der har mindst ligestilling mellem kønnene?
I “Et liv uden mænd” dykker journalist Malene Jensen ned i den kønskrig, der i øjeblikket splitter det sydkoreanske samfund. Med afsæt i interviews, kulturel analyse og personlige oplevelser udforsker hun en af verdens mest polariserede kønspolitiske slagmarker i dag
Tilmeldingsgebyr 60 kr. Medlem/Trubadur halv pris.
OBS: Beløbet refunderes ikke ved afbud.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
