Gå til produktoplysninger
1 af 1

Forfattersamtale: Anne Green Munk, "Vildmarken" i Thiemers i Kvindernes Bygning

Forfattersamtale: Anne Green Munk, "Vildmarken" i Thiemers i Kvindernes Bygning

Forfattersamtale: Anne Green Munk, "Vildmarken" i Thiemers i Kvindernes Bygning
Onsdag, den 28. januar 2026 - kl. 18-19
Sted: Thiemers Magasin i Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsensgade 8-10

Vildmarken er både utopisk og dystopisk. Landskabet kan nemlig per definition ikke manipluseres til menneskelige formål. Det er det landskab, som kom før mennesket, og som måske vil komme igen. Og "Vildmarken" er netop også navnet på Anne Green Munks nye digtsamling der udkommer d. 4. december.

I en poetisk og saglig stil fortæller digtene i Vildmarken om planters skjulte kolonihistorier, deres forbindelser til forestillinger om køn og menneskets indre natur og om den værens-glemsel, som den aktuelle klimakrise er udtryk for. Samtidig smelter digterens egen livshistorie sammen med planternes, fordi hun i deres liv, finder et meningsfuldt sprog for sit eget liv som skabende kunstner, frugtsommelig kvinde, rodløs rejsende og syns- og hørehandicappet.

Den 28. januar får vi besøg af Anne Green Munk til en samtale om bogen. En samtale der blandt andet vil handle om vildmarken, planterne, og et af værkets store temaer: rodløshed. Mikkel Grundvad Rasmussen vil moderere samtalen.
Derudover vil man kunne se Munks botaniske blomstertegninger, der indgår i digtsamlingen, udstillet i boghandlen. 


Arrangementet koster 60 kr. For medlemmer og trubadurer af Thiemers Magasin er prisen 30 kr. Pengene refunderes ikke ved afbud.

Billettype
Antal
Se komplette oplysninger