Gå til produktoplysninger
1 af 1

Forfattermøde: Inger Christine Løwe om 'En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige'

Forfattermøde: Inger Christine Løwe om 'En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige'

Hvordan holder man fast i et menneske, der ved at glemme sin egen fortælling? Og hvordan kan skriften og sproget bruges til at forstå en sygdom som Alzheimers, som på sin vis er kendetegnet ved fraværet af det selvsamme?

Denne aften skal handle om erindring, familierelationer, Alzheimers og de landskaber, der former os som mennesker, når vi får besøg af Inger Christine Løwe, der har skrevet 'En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige'.

Om bogen 

En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige er en roman om langsomt at miste en forælder til alzheimers, om huse og hjem, og om det umulige forsøg på at fastholde en person gennem skriften. Det er et sørgeskrift, der ønsker at huske og bevare, at sammenstykke en historie om en person, der hele tiden er lige uden for rækkevidde.

Inger Christine Løwe (f. 1992) er forfatter og journalist. Hun debuterede i 2020 med romanen Cherry og har siden udgivet Kort over hende med Sidsel Ana Welden.

Tilmeldingsgebyr 60 kr. Medlem/Trubadur halv pris. 

OBS: Beløbet refunderes ikke ved afbud. 

Billettype
Antal
Se komplette oplysninger