Gå til produktoplysninger
1 af 1

Broderiaften & mini-koncert med Følsomt Broderi og Signe Svendsen

Broderiaften & mini-koncert med Følsomt Broderi og Signe Svendsen

Onsdag d. 17. juni kl. 19
Sted: Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, København V

Kom til sommerafslutning med Kris fra Følsomt Broderi, der har inviteret en særlig gæst med til denne aften i Thiemers Magasins gårdhave: Sangskriver Signe Svendsen spiller sange fra sit nye anmelderroste album ’Alt Det Vi Gør For Ikke At Dø’, imens du lærer at brodere din egen poetiske tekst.

Aftenen er for alle uanset om du har broderet før eller ej. Der vil være grundig introduktion og vejledning undervejs. Du lærer at brodere tekster i frihånd og kan lade dig inspirere af Signes tekstunivers.

Og vi starter med en skriveøvelse, så du kan få inspiration til, hvad du skal brodere ned.

Aftenen veksler mellem musik, tid til fordybelse med nål og tråd, samtale og måske stilhed – sammen.

’Alt Det Vi Gør For Ikke At Dø’ høstede fem hjerter i Politiken og har endnu engang manifesteret Signe Svendsen som en vigtig sangskriver for sin generation. Vi er ualmindeligt glade for, at hun laver et stop hos os i Tullinsgade sammen med Følsomt Broderi.

Kris broderer poetiske tekster under navnet Følsomt Broderi og har skabt et kreativt og rørende univers, der samler og inspirerer mennesker til at bearbejde livet med nål og tråd. Kris har siden 2023 turneret Danmark rundt med broderiworkshops på en lang række kulturinstitutioner som SMK Fridays, Kunsten i Aalborg, Aars Bibliotek og Løgumkloster Refugium.


Billetpris: 325 kroner

Obs. Beløbet refunderes ikke ved afbud

 

Antal
Se komplette oplysninger