“Vi har ikke brug for et litteratur-politi”

Publiceret mandag den 20. marts 2017

“Jeg er lige så anti-racistisk som dem, der beskylder mig for at være racist. De køber stadig kondisko lavet af børn i Kina, og tøj syet af syreskadede børn i Indien.”

Christina Hagen langede ud efter sine kritikere ved vores event søndag. Vi havde faktisk besøg af 2xChristina Hagen: Den ægte på Skype samt hendes body double in person.

“Det er så let at sige det rigtige, og så føle sig som et godt menneske, men jeg bryder mig ikke om, at man i litteraturen kun må pege på de andre. Vi har alle det her i os. Og jeg synes ikke, vi har brug for et litteratur-politi.”

Christina Hagen har delt vandene med sin nye bog “Jungle” – og efter udtalelser om, at hun ikke vil skamme sig over sine sexistiske og racistiske tanker.