Udstillinger i Thiemers

 

 

Der er skiftende udstillinger på væggene i Thiemers Salon.

2016: Lars Gundersen

Senest har vi haft en udstilling med fotograf Lars Gundersens kunstnerportrætter, der er skildret i bogen “Portræt”, der er en bog med et udvalg af Lars Gundersens bedste portrætfotografier gennem 30 år af bl.a. kunstnere, musikere og forfattere fra ind- og udland, suppleret af tekster af Morten Søndergaard, Kristina Stoltz, Hilde Susan Jægtnes og Magne Furuhomen, og med forord af Jens Blendstrup.

 

2015: Shekufe Tadayoni Heiberg og Karl Emil Heiberg

Tidligere har vi haft en udstilling med illustrationerne til den nyoversatte, iranske roman “Byen jeg elskede” af Nader Ebrahimi fra 1966.

 

IMG_7093

Rødbrune linoleumstryk af oversætteren Shekufe Tadayoni Heiberg og Karl Emil Heiberg.

Ebrahimis legendariske kærlighedsroman er en fortælling om de to elskende: Helia, datter af en rig godsejer, og jeg-fortælleren, der er fra en fattig familie. Man oplever deres barndom og ungdom sammen og fortællerens fortvivlelse og savn efter at have mistet sin Helia. Navnet Helia er Ebrahimis egen opfindelse, men siden romanen udkom i 1966 har utallige forældre taget navnet til sig og givet det til deres døtre. Sproget er lyrisk og flyder imellem tre forskellige fortælleplaner med hver sin skriftstørrelse.

 

2015: Tid og is

submarine

 

2015: Der stjæles arme og ben
– et møde i ord, billeder, musik … og kage.

Billedkunstneren Bine Jo Mortensen og forfatteren Christina Englund har igennem længere tid udvekslet ord og billeder, ladet sig inspirere af hinandens værker og skabt nyt.

I Thiemers udstilles nu for første gang resultatet af dette intime samarbejde.

Ved ferniseringen 6. april er alle velkomne til at se udstillingen af billeder og tekst og til at købe kaffe og ordkager, som de to har udviklet sammen med bageekvilibristen Helle Rimmer.

Kl. 13.30 vil der være en minikoncert, hvor Christina Englund læser sine tekster, tilsat guitaristen Rasmus Todbjerg Larsens elektroniske univers.

Bines billede

Februar-marts:

2015: Mads Nissen: Fotos fra krig og konflikt

Dokumentarfotograf Mads Nissen er en af Danmarks mest markante yngre fotografer. Han har vundet en række danske og internationale priser for sine fotografier – i fotojournalistkredse blev 2011 døbt ”Mads Nissen-året”, fordi han løb med ikke færre end fem af årets pressefotografpriser – heriblandt prisen for Årets Pressefoto og som Årets Pressefotograf.

Mads Nissen mestrer de fleste genrer, og han har udgivet flere bøger – “Amazonas” og “De faldne”.

Denne udstilling fokuserer på Berlingske-fotografens billeder fra konfliktområder som Libyen, Colombia og Afghanistan.

I forbindelse med udstillingens åbning bliver der en søndagsevent den 26. januar, hvor Mads Nissen i en diskussion med journalist David Trads vil diskutere udfordringerne og de etiske dilemmaer, der kan opstå, når man rapporterer fra krig og væbnede konflikter.

BM

 

Januar-februar 2014:
Otto Dickmeiss

I januar er vi stolte af at kunne præsentere nogle af børnebogs- og bladtegneren Otto Dickmeiss’ smukke tryk.

Otto Dickmeiss har slået sit navn fast som unik fortolker af H. C. Andersens eventyr, men også som illustrator i nogle af de bedste nye børnebøger. Han lader surrealismen blomstre i støvede farver og fine penselstrøg. Det er smukke, men også foruroligende billeder.

Billederne er malet i akvarel. Trykkene, der udstilles – og sælges – i Thiemers Magasin, er nummererede og signerede digitale print i 8-farvers lysægte tryk på 100 procent bomuldspapir.

photo 2

Skærmbillede 2014-01-10 kl. 8.23.25 PM