“Som at skrive en drøm ned”

Publiceret tirsdag den 23. oktober 2018

 

Grundstammen til historien i Daniel Denciks nye roman, “Nordisk vildt”, kom til ham som en “samlet pakke”, fortalte han ved vores søndagsevent 21. oktober.

“Det var ligesom at skrive en drøm ned: Den skal fanges med det samme, ellers er den væk.”

Romanen handler om de to brødre, Silas og Elias, og den skæbne, der overgår dem.

Interviewer Knud Brix ville gerne vide, om forfatteren tror på skæbnen. Dencik tænkte lidt, før han svarede:

“Jeg tror, at skæbnen er formbar. Man kan åbne nogle døre, sørge for, at noget får mulighed for at ske.”