Månedens bog

Om månedens bog

Hver måned udvælger boghandleren én skønlitterær bog på dansk, som du bare MÅ læse. 

Så hvis du savner inspiration og gerne vil udfordres, så du ikke ALTID kommer til at læse den samme håndfuld forfatteres bøger eller per automatik køber en bestemt genre, så kan du abonnere på månedens bog.
Skriv en mail til@thiemersmagasin.dk og tilmeld dig “månedens bog”. Så bestiller vi den til dig hver måned.

 

Månedens bog november 2017

 

Finlandssvenske Kjell Westö er suveræn. I 2013 vandt han Nordisk Råds Litteraturpris for romanen “Luftspejling 38”, og nu er han aktuel på dansk med en ny, lige så stor roman, “Den svovlgule himmel”.

Den foregår i Helsinki, og det er en fængslende historie om kærlighed og venskaber fra 60erne og op til i dag.  Vi følger fortælleren, fra han som dreng bliver ven med Alex fra den rige Rabell-familie og forelsker sig i søsteren Stella, til han som voksen bliver indhentet af fortiden. Det handler om skæbne og store følelser, men det bliver aldrig banalt, for dette er skrevet af en, der har blik for livets mange skift og nuancer og tilmed kan gøre det i et smukt sprog.

 

 

 

 

Månedens bog oktober 2017

 

Din boghandler er meget begejstret for dennne bog:

Syv kvinder mødes i et hvidt rum i sekunderne efter deres død og beretter hinanden om deres liv.

De kunne ikke være mere forskellige: de kommer fra hvert deres land, taler hvert deres sprog. Mens de forsøger at forstå, hvor de er, fortæller de hinanden deres livshistorier – og for en gangs skyld er de frie af alle bånd.

“Oneiron” er en mangfoldig og kompromisløs fortælling om magt og afhængighed, fattigdom og rigdom, krop og køn – intet mindre!

Romanen vandt Finlandia-prisen i 2015, og er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2017.

 

 

 

Månedens bog september 2017

 

Det er ikke nemt at slappe af med god samvittighed i en ond verden, og det er ikke nemt være gamle venner på tilstræbt afslappet badeferie sammen på en tyrkisk ø, Bozcaada, mens verden vånder sig og bådflygtninge drukner. Ovenikøbet i netop det hav, man ferierende svømmer rundt i.

Anmelderne har været enige om at skamrose Peter Hørups nye roman, “Til stranden”.  Se bare her, hvad Berlingskes Søren Kassebeer skrev:

“Hvis man (…) sætter pris på et stensikkert flydende sprog, der uden stop (næsten) sætter ord på mennesker, relationer, tanker, snakke, steder, sanser, lugte og dette at være hin enkelte OG på selve verdenssituationen, intet mindre, så er »Til stranden« sagen: Ét stærkt sprogligt sug, hvor ordene sætter ord på alting og ingenting og både direkte og indirekte lægges i munden på det kollektiv af personer, der befolker den.”

 

 

Månedens bog august 2017

Lone Aburas’ nye bog, “Det er et jeg der taler (Regnskabets time)” er en stakåndet, politisk og poetisk protesttale, der nyfortolker genren agitprop. Som “et spark over skinnebenet”, som Informations anmelder skrev.

“Aburas’ forfatterskab har siden debuten ’Føtexsøen’ (2009) på en måde altid taget tyrene ved hornene (jf. bare titlerne ’Den svære toer’ og ’Politisk roman’), og det gør hun altså også i ’Det er et jeg der taler’, hvor hun eksplicit skriver sig ind i en tradition for engageret hvis ikke aktivistisk og revolutionær poesi,” skrev Politikens begejstrede anmelder.

 

 

 

 

 

Månedens bog april 2017

CAROLINE ALBERTINE MINOR har netop fået et gennembrud med sin novellesamling “Velsignelser”.
»Tre et halvt år efter den roste debutroman er der endelig fremragende nyt fra Caroline Albertine Minor,« skrev Politikens anmelder, mens Weekendavisens anmelder også var begejstret for forfatterens anden bog: »Caroline Albertine Minors vellykkede noveller undersøger bæreevnen i menneskelige forhold.«
Det handler om at miste: “Velsignelser” er historier om sorg og venskab. To dage før jul hænger Anso sig i et figentræ i sin australske værtsfamilies tørre have. Helena rejser til Pyrenæerne for at komme tættere på en døende far, der ikke ønsker hendes selskab. Franciska hægter sig på et kollektiv og forsøger at stoppe hullet i sit bryst med to østrigske udvekslingsstuderende, mens Ingeborgs mor bare længes efter det øjeblik, hvor hendes datter overgiver sig til søvnen.

 

 

 

 

Månedens bog januar 2017

Bekymrer du dig også for, hvor Tyrkiet er på vej hen? Så er det oplagt at læse den tyrkiske nobelprismodtager Orhan Pamuks nye store, spraglede roman, der giver os et indblik i Tyrkiets historie fra 50erne til nutiden.

Den fortæller om gadesælgeren Mevlut, som lever det meste af sit liv i Istanbuls gader. Hans skæbne og eventyrlige liv knytter sig tæt til Tyrkiets historie, og romanen bliver også en kærlighedserklæring til Istanbul – byen, hvor øst møder vest, og hvor religiøs tradition hele tiden støder sammen med sekulariseret modernitet. En stor roman.

 

 

 

 

 

Månedens bog november 2016

skaermbillede-2016-12-01-kl-03-15-52
Vi var vilde med Delpine de Vigans “Alt må vige for natten”, hvor hun skrev om sin mors svære liv og samtidig gjorde sig overvejelser om, hvordan man kan skrive (sandt) om virkeligheden.

Nu er hun aktuel med romanen  “Baseret på en sand historie”, der er en helt anden genre og så alligevel ikke:

En litterær thriller om bestseller-forfatteren Delphine, der kæmper med at skulle skrive sin næste roman oven på den selvbiografiske, der blev en enorm succes. Hun møder kvinden L, der giver hende gode råd, men som også vil bestemme, hvad hun skal skrive og overtager mere og mere af hendes liv.

En intelligent, metalitterær og super spændende pageturner.

 

 

 

 

 

Månedens bog oktober 2016

skaermbillede-2016-10-03-kl-16-49-42

I Christina Hesselholdt nye roman “Vivian” skriver hun om den gådefulde amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009), hvis unikke fotografiske livsværk kun ved et tilfælde nåede offentligheden efter hendes død.

Som vi kan forvente af en bog af Christina Hesselholdt, så eksperimenteres der med både sprog og form:

Bogen er skrevet i et smukt, smukt sprog og som et kor af stemmer, hvor fortællerens blander sig med andre, blandt andet Vivians egen.

Vi tilslutter os Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl, der skrev:

»livfuldt og intenst flaksende roman […] lykkeligt vellykkede Vivian. […] højt sprogkunstnerisk niveau. Det er nærmest skandaløst, at jeg er kommet så langt uden at eksaltere over, hvor skønt bogen er skrevet. Men det er den! […] også i Vivian lyner skriften med sin helt egen fine og skæve excentricitet«

 

 

 

 

 

 

 

 

Månedens bog september 2016

skaermbillede-2016-09-11-kl-08-54-05

Nigerianske Chgozie Obiomas roman, “Vi var fiskere”, er blevet udråbt til Chinua Achebes arvtager som det moderne Afrikas store forfatter.

Det er noget af en ære, men også en byrde, med sådan en arv, for hvordan kan man leve op til det?

Det kan man, hvis man som Obioma tegner et sansemættet og detaljeret portræt af en familie i opløsning i et konfliktfyldt Nigeria: et militærdiktatur, hvor håbet om demokrati spirer. Et moderne samfund, hvor fortidens overtro stadig spiller en afgørende rolle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Månedens bog juli 2016

Skærmbillede 2016-07-31 kl. 22.18.10

Sylvia Plaths klassiker fra 1953 er blevet nyoversat af Mette Moestrup og Olga Ravn.

Det er historien om den 19-årige Esther Greenwood, der vinder en måneds praktikophold i New York på et modemagasin. Som del af en gruppe talentfulde unge kvinder bliver hun indlogeret på hotel og inviteret ind i New Yorks fashionable verden med modeshows og fester. Esther vil gerne være digter og er en klartskuende og ret så nådesløs iagttager af det liv, der omgiver hende, men selv er hun mere og mere apatisk. Hjemkosten til Boston, hvor Esther bor med sin mor, bliver et chok. Hun får afslag på det skrivekursus, hun har ansøgt om, og sommeren ligger skræmmende tom foran hende. Efter et mislykket selvmordsforsøg bliver hun indlagt på psykiatrisk hospital. En glasklokke har sænket sig over hende.

Bogen udkom en måned før forfatterens eget selvmord.

 

 

 

 

Månedens bog juni 2016

Skærmbillede 2016-05-08 kl. 12.05.51“Det ligner grangiveligt et hovedværk” skrev Weekendavisens anmelder om Merete Pryds Helles slægtsroman “Folkets skønhed”.

Vi er enige. Historien er inspireret af forfatterens mors historie og handler om Marie, der vokser op på  Langeland 1930’erne i et hjem, hvor børnene er mange, pengene få og vold hverdag – også før krigen kommer og gør et fattigt samfund endnu fattigere.
Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til hovedstaden for at skabe sig en ny og bedre fremtid. Men Langeland flytter med på godt og ondt.

Det er et stykke Danmarkshistorie, men det er også en yderst velskrevet og – igen med anmelderens ord – “en aggressivt smuk, nådesløst længselsfuld roman!”

 

 

 

 

Månedens bog maj 2016

Selvom “Forberedelse ti næste liv” i New York Times er blevet kaldt “dette årtis fineste, mest usentimentale  kærlighedshistorie”, så skal man ikke forvente en smuk og varm fortælling om at finde den eneste ene. Til gengæld tilbyder Atticus Lishs bog et helt unikt indblik i livet blandt de fattigste og mest udsatte i USAs største smeltedigel, New York.

Skærmbillede 2016-05-20 kl. 17.00.50

Den illegale, kinesiske immigrant Zou Lei er den ene af de to personer, vi følger. I New Yorks beskidte sidegadekøkkener arbejder hun under forfærdelige forhold for at få del i den frihed, hendes nye hjemland har at tilbyde sine indbyggere.
Den anden hovedperson, Brad Skinner, lider af posttraumatisk stress. Han er veteran efter tre ture til Irak og tager til New York med ét i sinde: at forsvinde i byen og glemme, hvad han har set. Da han møder Zou Lei opdager de, at en ny begyndelse måske er mulig for dem begge.

Forfatteren lefler ikke for læseren, og man kan næsten få åndenød af at opleve verden gennem de to personers øjne. Det er usentimentalt, men også meget hjerteskærende og hele læseanstrengelsen værd.

 

 

 

Månedens bog april 2016

Skærmbillede 2016-04-19 kl. 21.46.21

Med rå humor og en helt særegen hverdagspoesi skildrer Lucia Berlin i disse noveller det meste af et liv, fra barndom til alderdom, og man har en klar fornemmelse af, at det langt hen ad vejen er hendes eget.

Det er knivskarpe noveller om fattigdom, misbrug, menneskelighed, kærlighed, uvidenhed – og overlevelse. Man griner og bliver dybt berørt, ofte på samme tid.

 

 

 

 

 

 

Månedens bog marts 2016

Skærmbillede 2016-03-27 kl. 18.21.20

“En stærk debut” skrev anmelderne om Lotte Kirkebys novellesamling “Jubilæum”. Og det er det.

I et stilsikkert, poetisk sprog kredser de 19 korte noveller om det at miste. Bogen skildrer  hverdagens mirakler og trivialiteter, lyster og ængstelser i en genkendelig dansk virkelighed, hvor de nære menneskelige relationer – og tabet af dem – bliver afgørende.

 

 

 

 

 

 

Månedens bog januar 2016

Skærmbillede 2016-02-10 kl. 12.21.01

Det er forfærdelig barsk, men også forfærdelig vigtigt og i passager meget poetisk.

Vi får smerten ved krigen helt ind under huden i nobelprismodtageren Svetlana Aleksijevitjs “Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”.
Bogen bygger på forfatterens interviews med 100vis af russiske kvinder, der deltog i 2. verdenskrig, og deres vidensbyrd bliver samlet i et kor af stemmer, der tidligere har været undertrykt til fordel for den officielle heroiske fortælling. Påfaldende mange af kvinderne tiggede og bad selv om at blive sendt til fronten, da de var 15-16 år gamle. 50 år efter har de stadig mareridt om deres oplevelser ved fronten.

Bogen er et historisk dokument, et vidnesbyrd og et poetisk fortvivlet skrig, der minder os om, hvad krigen rent faktisk er og gør ved os.

 

 

Månedens bog december 2015

 

Papes planen

 

“Årets måske mest velskrevne roman” var der en anmelder, der skrev, og vi er tilbøjelige til at give hende ret. Morten Pape modtog årets debutantpris for sin roman “Planen”, som er en rå og autentisk beskrivelse af forfatterens opvækst i en af Danmarks ghettoer, Urbanplanen.

Forfatteren beskriver dagligdagen som dreng i en udsat familie i et socialt belastet kvarter, så man tror på, at det er PRÆCIS sådan det er.

Her er er alle, både “perkerne” og racisterne, den psykisk syge mor, den svigtende far og ikke mindst forfatteren selv, beskrevet hudløst ærligt og uden filter. Og det gør ondt. Alle svigter alle i et miljø, hvor der ikke er plads til drømme. Romanen tilbyder med sine beskrivelser læseren en forklaring på, hvorfor alt går galt for disse mennesker, men den levner også samtidig et håb, fordi den er skrevet af en, der faktisk KOM ud af  den onde cirkel.

 

 

Månedens bog november 2015

Skærmbillede 2015-11-21 kl. 11.02.18

Carsten Jensens længe ventede roman om Afghanistan-krigen holder hele vejen. Det er en overrumplende fortælling om, hvad krig gør ved mennesker, der lever tæt sammen i konstant livsfare, om venskaber, forræderi og katastrofer.

 

 

 

 

 

 

 

Månedens bog oktober 2015

Skærmbillede 2015-10-04 kl. 20.36.22

Niels Lyngsø er kendt som lyriker og prisbelønnet oversætter (af blandt andre Houellebecq og Proust). Nu har han så skrevet romanen “Min ukendte bror”, og det er en gribende fortælling  om en mands sammenbrud. Vi følger hans opvækst i 70’ernes og 80ernes Danmark med spændende, næsten encyklopædiske, afstikkere til verdensrummet, verdenshistorien, sprogs forunderlighed og kønnets mystik.

 

 

 

 

 

 

Månedens bog september 2015

Vinternoveller

Norske Ingvild H. Rishøi skriver om udsatte mennesker på en smuk, enkel, varm og livsbekræftende måde. Hun viser os det bedste i mennesket, hvordan det bryder frem i selv de mest håbløse situationer. Hun er en af de største talenter i norsk litteratur i dag, og hun har modtaget både Brageprisen og Kritikerprisen for sine noveller.

En af anmelderne skrev rammende, at Ingvild H. Rishøis noveller besidder en slags indre lys. De er gribende, og minder mig på mange måder om danske Martha Christensen (1926-1995).

 

 

 

Månedens bog juni 2015

 

Skærmbillede 2015-06-12 kl. 21.42.18

Lev Tolstojs nyoversatte “Ivan Iljitsjs død” er et lille mesterværk.

Ivan Iljitj er den tragikomiske bureaukrat, der ikke skelner ikke mellem, hvad der forventes af ham, og hvad han selv ønsker. Det er først, da han bliver dødssyg, det går det op for ham, at han har levet et meningsløst liv.

Bogen handler om døden, og hvordan vi forholder os til den, men den er også en skarp kritik at borgerskabets hykleri. Og så kunne den sagtens være skrevet i dag.

 

 

 

 

 

Månedens bog maj 2015
Skærmbillede 2015-05-10 kl. 21.37.32

Kim Leine vandt Nordisk Råds Litteraturpris for sin storslåede roman “Profeterne i Evighedsfjorden”.

Nu har han skrevet endnu en historisk roman der har slået benene væk under de fleste anmeldere.

“Afgrunden” handler om to danske tvillingebrødre, der i 1918 deltager som frivillige i den finske borgerkrig og aldrig siden kommer ud af krigens skygge. Det er en barsk, rå og utroligt velskrevet roman.

 

 

 

Månedens bog april 2015

Poesi og andre former

Adda Djørup har virkelig fået et gennembrud med sin seneste novellesamlig, og det er helt fortjent!

“Poesi og andre former for trods” er 16 elegante, humoristiske og intelligente noveller om at byde verden og døden, sorgen og sygdommen trods. Og ét digt om søvnløshed.

 

 

 

 

 

 

 

Månedens bog marts 2015

“Alene hjemme” er klassisk Hammann, Skærmbillede 2015-03-18 kl. 07.22.54som en af anmelderne skrev.

En bidende, rammende, uudholdelig og underholdende parforholdsgyser, der spidder parforholdet anno 2015.

Vi både griner og krummer tæer over os selv.

 

 

 

 

 

Månedens bog februar 2015

 

Skærmbillede 2015-02-26 kl. 10.41.25

Månedens bog plejer at være helt aktuelle bøger, men denne gang gør vi en undtagelse:

Vi læste “Alt må vige for natten” i Thiemers læseklub, og den blev boghandleren så fascineret af, at hun ikke kan lade være med at anbefale den her.

Delphine de Vigan skriver om sin mor, der har haft et stormfuldt og problematisk liv, og som ikke altid har magtet at være der for sine to døtre. I “Alt må vige for natten” tegner forfatteren et dybt og tilgivende portræt, alt imens hun gør sig overvejelser om, hvordan man overhovedet kan beskrive, hvordan “virkeligheden” var.

 

 

Månedens bog januar 2015

Skærmbillede 2015-01-09 kl. 10.20.33

George Saunders’ “Tiende december” fik med rette enorm opmærksomhed, da den udkom i USA. Det er en novellesamling, der kombinerer ondskab, science fiction og samfundskritik med en mild optimisme i historier, der emmer af sprogligt overskud og humor midt i alvoren. Vi har læst bogen i Thiemers læseklub, og alle var meget optagede af den.
Det er første gang, Saunders er oversat til dansk, og det ligner ikke noget, du tidligere har læst!

OBS:
Lad dig ikke skræmme at det der med science fiction – vi er mange, der normalt går langt uden om den slags, men som har overgivet os til denne bog.

 

 

luftspejling

Månedens bog december 2014

Kjell Westös “Luftpejling” er en stor roman, og det er helt forståeligt, at forfatteren for nylig vandt Nordisk Råds Litteraturpris for den.

Kjell Westö er en af Nordens vigtigste fortolkere af vores historie og af, hvordan hvordan storpolitikken griber ind i menneskenes inderste liv. I “Luftspejling” tager han fat på et sort kapitel i finnernes historie – borgerkrigen i 1918 – og han får flettet det storpolitiske drama og de enkelte personer liv sammen på en utroligt gribende måde. Det er en bog, der er svær at slippe, og personerne lever videre i læseren længe efter.

 

 

Månedens bog oktober 2014

Hidtil har vi kun valgt skønlitterære bøger som månedens bog, men ingen regel uden undtagelse:
IMG_5629

I denne måned er vores valg faldet på Louise Zeuthens “Krukke. En biografi om Suzanne Brøgger”, fordi den “giver et enestående indblik i en radikalt eksperimenterende kunstners liv og i de epokegørende 1960’ere og 1970’ere. I biografigenren er den mesterlig” som Informations Peter Nielsen skrev i sin anmeldelse.

I et interview har Louise Zeuthen forklaret, hvordan hun har bygget den op om Brøggers forskellige identiteter:

“Hos Brøgger er identiteten en dialogisk og flydende størrelse, der forandres, alt efter hvem hun relaterer sig til, hvilke roller, hun forsøger at leve op til, og hvilke steder eller kontekster, hun befinder sig i. Derfor har jeg valgt at dele fortællingen om hendes person op i forskellige kapitler, der hver især fokuserer strengt på én relation, én rolle, ét sted – uden nødvendigvis at forsøge at få de forskellige kapitler til at passe sammen i et afsluttet hele.”

 

 

Månedens bog september 2014Brugstyveri

“Brugstyveri” af Lena Andersson er noget så sjældent som en klichéfri roman om kærlighed.

Det er en skæv, usentimental, indsigtsfuld, elskelig og brutalt direkte fortælling om forelskelsens (u)væsen. Lena Andersson skriver med både indfølende humor, distanceret ironi og en knivskarp sans for detaljen.

Læs den!

 

 

Månedens bog august 2014

“Sproglig energi, elementær spænding, velanbragt patos Skærmbillede 2014-08-27 kl. 20.13.53og bidsk humor. Peter Højrups fremragende ”Island” har det hele.” 

Sådan skrev Jyllands-Postens anmelder om Peter Højrups nye roman “Island”, der handler om en yngre forfatters sammenbrud efter hans familie har forladt ham. Den er tragisk og hjerteskærende, men samtidig fyldt med humor og ironi.

 

 

 

 

Månedens bog juli 2014

Theis Ørntofts “Digte 2014” er månedens bog i juli. digte 2014

De gode digte fylder i det danske litterære landskab for tiden, og Theis Ørntofts seneste digtsamling er en af de bedste.

Digtene er sorte og håbet svært at få øje på, men sproget er så levende, overrumplende og fantastisk smukt, at man ikke kan andet end nyde det hele vejen.

 

 

 

Månedens bog juni 2014

“Kongenial oversættelse”, “Fremragende”, “alt hvad hjertet kan begære af spænding, magisk realisme og drømmemættede dyrekranier”.

Skærmbillede 2014-04-21 kl. 12.52.30

Anmelderne er blevet taget med storm af den seneste Murakami-roman på dansk: “Hardboiled Wonderland og Verdens Ende.”

Faktisk er den skrevet tilbage i 1985, selvom det kan undre, fordi den blandt andet handler om noget så aktuelt som informationstyveri.

“Når Murakami efterlader sin læser søvnløs, ligger forklaringen i, at man ikke kan være sikker på at vågne op i det samme univers, som man lagde sig til at sove i,” skrev Lars Bonnevie i Weekendavisen om bogen. Den “er en af Murakamis bedste,” konstaterede han.

Oversætter Mette Holm er enig, fortalte hun, da vi havde besøg af hende til en af vores søndagsevents.

 

Månedens bog maj 2014Skærmbillede 2014-05-17 kl. 11.56.04

“Vil de læse 440 sider om en rasende kvinde, der kræver kunstnerisk anerkendelse? Ja, det kan jeg love Dem for, De vil, hvis De kan lide bøger, der flyder over af vildskab, humor og vid.”

Sådan skrev Leonora Christina Skov i sin anmeldelse i Week-endavisen af Siri Hustvedts nyeste roman på dansk.

Med “Den flammende verden” vender den internationale succesforfatter tilbage til New Yorks kunstverden i sin bedste og mest pågående roman siden “Det jeg elskede”.

‘Den flammende verden’ er en flerstemmig Tour de force fra en af sin generations mest ambitiøse og internationalt anerkendte forfattere. Romanen er et snedigt udtænkt diabolsk puslespil, der afsøger fordommenes, pengenes, berømmelsens og begærets bedrageriske kraft.

PS: Vi har den på både dansk og engelsk.

 

Månedens bog april 2014

Skærmbillede 2014-04-21 kl. 18.33.41Dorthe Nors’ novellesamling “Kantslag” er månedens bog,
selvom den ikke er ny. Men den er nyudgivet og ny-opdaget, efter den er blevet oversat til amerikansk og har fået fantastiske anmeldelser der. Det har den, fordi den er fantastisk. Overraskende, skarp, foruroligende. Læs den!

I det nok mest toneangivende og prestigefyldte litteraturtillæg/tidsskrift overhovedet, New York Times Book Review, skrev anmelderen:

“Unsettling and poetic. . . . Some pieces, like one about a four-pound tomato, are oddly beautiful; others are brilliantly disturbing”

 

 

Månedens bog marts 2014

Peder Frederik Jensens nye “Banedanmark” Skærmbillede 2014-03-11 kl. 15.42.52er en barsk, velskrevet samling fint slebne, rå og rammende noveller om mennesker fra alle kanter og lag af Danmark.

Et blik ind i stuerne og køkkenerne, garagerne og gårdspladserne: om skilsmisser, dødsfald, sygdom, sex, barnløshed, had og kærlighed.

Bogen har udløst fem stjerner eller hjerter i både Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken.

 

 

 

Månedens bog februar 2014

“SÅDAN MISTER DU HENDE” er månedens bog i februar, og den er fremragende.Skærmbillede 2014-02-15 kl. 7.05.27 PM

I den dissekerer amerikanske Junot Díaz kærlighed i alle dens former med den unge førsteelsker Yonior fra New Jersey i centrum.

Ligesom sin hovedperson har Junot Diaz – der tidligere har vundet Pulitzerprisen – rødder i Den Dominikanske Republik, og han skriver meget overbevisende – på én gang både morsomt og smertefuldt – om den uforglemmelige Yoniors besættelse af sex og kvinder og kærlighed – og af de usædvanlige kvinder han elsker og mister: kunstneren Alma, den aldrende Miss Lora, Magdalena, der mener alle dominikanske mænd er utro, og hans livs kærlighed, hvis hjertesorg i sidste ende bliver hans egen.

Selvom bogen først og fremmest handler om kærlighed, giver den også et levende indblik i livet blandt mange latinamerikanske indvandrere i USA i dag.

 

Månedens bog januar 2014

Norske Trude Marsteins “Hjem til mig” er månedens bog i Thiemers Magasin i januar. Skærmbillede 2014-01-09 kl. 3.10.46 PMDet er en gribende, velskrevet roman om lægen Ove, der gang på gang er sine kærester og kone utro. Vi følger ham gennem mere end 30 år, hvor han konstant vakler mellem ønsket om det trygge familieliv på den ene side og de lidenskabelige affærer på den anden. Han kan ikke vælge, og det får store konsekvenser for både ham selv og hans omgivelser.

Trude Marstein er en af Norges bedste forfattere, og hun har modtaget en række priser for sine bøger.



Månedens bog december 2013

“Canadas Tjekov” bliver Alice Munro ofte kaldt, og da hun modtog nobelprisen i litteratur for nylig, lød det i priskomiteens begrundelse:

Skærmbillede 2013-12-13 kl. 8.19.58 PM

Munro er anerkendt for sin finstemte novellekunst, som kendetegnes af en klar stil og psykologisk realisme. Af mange anses hun for at være en canadisk Tjekhov. Hendes fortællinger udspiller sig gerne i landsbymiljøer, hvor menneskers kamp for en anstændig tilværelse ofte resulterer anstrengte forhold og moralske konflikter – problemer som har deres sin udspring i generationskløfter eller kolliderende livsambitioner. Indbygget i hendes tekster findes ofte skildringer af hverdagslige men afgørende hændelser, en slags epifanier, som kaster lys over den omgivende beretning og lader eksistentielle spørgsmål træde frem som i lynglimt.

Novellerne i “For meget lykke” er voldsommere end de fleste andre af hendes historier, men de er alle fortalt i bedste Munro-stil: Med sans for detaljen og dagliglivet og for de øjeblikke, der ændrer et liv.

 

 

Månedens bog november 2013
Skærmbillede 2013-11-10 kl. 6.03.11 PM“Jeg har enormt svært ved at forstå, hvorfor der ikke er nogen, der taler åbent om, at der er krise i Danmark,” sagde forfatter Kaspar Colling Nielsen for nylig i et interview.

“Hvis vi ikke får den debat, og tingene bliver værre, er jeg helt sikker på, at der kommer voldsomme sociale uroligheder i Danmark. Tavshed om vigtige samfundsproblemer er det stof, krige er gjort af.”

Det var den bekymring, der gav forfatteren ideen til romanen “Den danske borgerkrig 2018-24”. Heri forestiller Kaspar Colling Nielsen sig en kommende borgerkrig,  som bliver beskrevet af den 450-årige hovedperson, der er en del af et stamcelleprogram, og derfor kan beskrive begivenhederne på afstand.

Det er en tankevækkende, skræmmende og til tider rablende vanvittig bog (hvori der også optræder en del talende dyr), som i Politiken fik seks hjerter og her også blev kaldt for en “suveræn fremtidsfabel”.

Kaspar Colling Nielsen kommer for i øvrigt og læser op og fortæller om bogen i Thiemers Magasin den 24. november.

 

 

Månedens bog: Oktober 2013

Skærmbillede 2013-10-19 kl. 12.23.23 AM“Det er ikke hver dag, man læser en fortælling så sart som kronbladet på en lyserød kirsebærblomst – om en kvinde, der drikker som en hest.”

Sådan skrev Politikens anmelder om Kawakamis “Senseis mappe”.

Det er en fortryllende roman; den er smuk, den er stille, den er stærk og varm – og den er japansk på en forunderlig måde. Man mærker de store kulturmæssige forskelle, men samtidig mærker man også alle de menneskelige ligheder.

Romanens måde at beskrive både ensomhed og kærlighed på er utroligt smuk. Kawakami regnes blandt Japans mest betydningsfulde nulevende forfattere.

 

 

Månedens bog: September 2013

Månedens bog i Thiemers Magasin er Asta Olivia Nordenhofs digtsamling “Det nemme og det ensomme”.

“Nogle af digtene i Asta Olivia Nordenhofs anden bog (…) blæser simpelthen benene væk under læseren”, skrev Tue Andersen Nexø i Information, og hans kolleger på andre medier er også vildt begejstrede.

“[bogen er] … den mest triste, fløjtende ligeglade, oprørske, engagerede, humoristiske og nogle gange vildt elegante tv-serie, jeg aldrig har set,” skrev Lars Skinnebach i sin anmeldelse i Jyllands-Posten.

Boghandleren er helt enig.