Læseklubben stemmer om disse fire bøger

Publiceret søndag den 30. juli 2017

Thiemers Læseklub mødes i august for at diskutere Nathan Hills “Niksen”, som vi har læst hen over sommeren.
Allerede nu stemmer vi også om, hvilken bog, der skal være den næste. Det bliver en af disse fire:


1. Margaret Atwood: “Tjenerindens fortælling”

“Tjenerindens fortælling” er en grusom beretning fra den nære fremtids USA, der er blevet til diktaturet Gilead. De få fødedygtige kvinder, der er tilbage, efter at forurening har gjort befolkningen steril, er blevet placeret hos samfundets magtelite. De skal sørge for, så slægten videreføres. Hvis tjenerinderne nægter, straffes de med døden. Det er en universel fortælling om undertrykkelse, der netop er blevet filmatiseret af HBO, men som faktisk udkom allerede i 1985.

 

2. Patrick Modiano: “Askeblomster”

ASKEBLOMSTER er en historie om Paris, set gennem fortællerens øjne en søndag aften, hvor han går en tur i byen. De forskellige parisiske steder fremkalder minder, og en række mystiske skæbner fra fortiden vækkes til live.
Forfatteren blev i 2014 tildelt Nobelprisen i litteratur “for den erindringskunst, med hvilken han har fremmanet de mest uhåndgribelige menneskeskæbner, og afdækket besættelsens livsverden.”
“Askeblomster” udkom for et par år siden, men nu har jeg hørt så mange anbefale den, at det er blevet klart, det er en, man absolut bør læse.

 

3. Thomas Korsgaard: “Hvis der skulle komme et menneske forbi”

Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer.
“Hvis der skulle komme et menneske forbi” er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang.
Jeg har lige læst den, fordi den er indstillet til debutantprisen, og jeg kan kun anbefale den.

 

4. Johanne Kirstine Fall: “Der er altid nogen at befri”

Endnu en debutant, der er indstillet til årets debutantpris, og som jeg læste her i ferien. Den udkommer 10. august.
Jeg må indrømme, at jeg – før jeg læste den – var skeptisk: Endnu en bog om spiseforstyrrelser skrevet af en ung kvinde? Dem er der mange af i disse år. Jeg orkede den næsten ikke. Men jeg blev suget ind i bogen og kunne ikke lægge den fra mig. Den er rigtig god.
Katrina skal indlægges på Odense Universitetshospital på grund af anoreksi. Vi følger nøje hende i de tre måneder, hun er indlagt. Det er chokerende læsning.
“Der er altid nogen at befri” er en roman, der er gennemsyret af løgnen, og at lyve er, hvad Katrina gør bedst. Hun lyver over for lægerne, sygeplejerskerne, moren og kæresten … hun lyver over for sig selv. Romanen er fuld af galgenhumor og kynisme og selvironi, men man er ikke i tvivl om, at det er er alvorligt, det her. Dødsens alvorligt.