”Immigranterfaringen er kernen i det at være amerikaner”

Publiceret lørdag den 23. september 2017

Ayad Akhtars debutroman ”Tavshedens smerte” er blevet sammenlignet med Philip Roths bøger, der beskriver immigranterfaringen blandt amerikanske jøder. For selvom ”Tavshedens smerte” foregår i et muslimsk miljø, så er erfaringen på mange måder den samme.

 

Lige nu er den amerikanske forfatter Ayad Akhtar aktuel i Danmark, fordi Betty Nansen har opsat hans stykke “Disgraced”, der er et “Pulitzer-prisvindende New Yorker-drama om kulturelitens liberale livsløgne”. 
Da din boghandler stadig var journalist, interviewede jeg forfatteren i 2013 i Washington DC om hans roman “Stilhedens smerte”, der fik utroligt gode anmeldelser. Interviewet blev bragt i radioprogrammet “Globus USA” på Radio24syv, nu bringer jeg det også her i skriftlig form:

Af Rikke Viemose

WASHINGTON DC – ”En undersøgelse af tro og tvivl” kalder skuespilleren og forfatteren Ayad Akhtar selv sin debutroman ”Tavshedens smerte”, der fik stor opmærksomhed og ros af anmelderne i USA, da den udkom.

”Jeg trækker meget på mine egne erfaringer, men det er en fiktiv historie,” fortæller forfatteren, da jeg møder ham i Washington DC kort efter udgivelsen.

Romanen handler om en ung mands erfaringer i en muslimsk pakistansk-amerikansk familie i 80ernes USA, og Ayad Akhtar er selv vokset op i en lignede familie i Midtvestens Milwaukee i USA. Ligesom sin hovedperson Hayat, voksede Ayad Akhtar op med forældre, som han kalder ”sekulære humanister med respekt for religionen”. Og ligesom Hayat udviklede han sig også til en religiøst søgende teenager, der studerede koranen og lærte sig selv at bede. Gennem årene har Ayad Akhtar brugt megen tid på at studere religion, og det har haft stor betydning for hans forståelse af, hvad det vil sige at være menneske. I dag er han ikke praktiserende muslim i traditionel forstand, men han siger selv, han er formet af islam og kalder sig ”kultur-muslim”.

Muslimer udgør kun en meget lille del af befolkningen i USA ­– under én procent, anslås det – men efter terrorangrebet i 2001 blev det pludselig et utroligt debatteret emne. Før terrorangrebet var der ikke mange amerikanere, der vidste noget om islam. Men der var heller ikke mange fordomme, fortæller forfatteren.

”Islam var ikke et politisk emne. Det var ikke noget, som mange vidste noget om, og jeg oplevede heller ikke rigtig nogle fordomme. For mig var det mere et personligt spørgsmål: hvordan jeg var anderledes, og hvordan livet i min familie var anderledes end mine venners.”

Det var anderledes?

”Ja, helt sikkert. Æstetikken var anderledes: Dét, vi spiste, var anderledes. Det tøj, vi havde på, var anderledes. Det, vi talte om, var anderledes. Så det at stå mellem livet, der blev levet i vores hus, og livet udenfor er en stor del af den erfaring, jeg trækker på i bogen.”

Men 9/11 ændrede pludselig alting?

”Ja, pludselig blev det at være muslim en politisk realitet. At være muslim i USA i dag er blevet noget, som folk reagerer på – uanset om du bryder dig om det eller ej.”

Hvordan?

”Der er megen frygt. Før 9/11 kendte folk ikke meget til islam, men efter terrorangrebet blev det en kilde til frygt. Spørgsmålet for mange – der ikke kender islam – bliver, om hvad det betyder, at en person er muslim: Skal de være bange? Det bliver kodificeret ind i en større politisk diskurs, der finder sted i verden i dag – her i landet og meget mere akut i Europa – hvor muslimer hele tiden bliver identificeret som enten ”for os” eller ”imod os”.”

Selvom Ayad Akhtars bog foregår to årtier før terrorangrebet og således før, islam ”blev et politisk emne”, så bidrager ”Tavshedens smerte” til den aktuelle islam-debat ved at forholde sig til emnet radikalisering.

Den unge hovedperson Hayat er på grænsen til puberteten og forsøger i ”Tavshedens smerte” (oversat fra American Dervish) at finde sin identitet som muslimsk mand. Mens hovedpersonens forældre er sekulære muslimer, bliver Hayat mere interesseret i troen og i dyrkelsen af den – ikke mindst fordi han forelsker sig i sin mors smukke og troende veninde. Da hun imidlertid forelsker sig i en jødisk mand, bliver den unge Hayat tiltrukket af den mere radikale islam, hvilket får store konsekvenser.

”Tavshedens smerte” fik stor ros af anmelderne. I New York Times blev dens beskrivelse af Hayat sammenlignet med Philip Roths beskrivelser af den jødiske immigranterfaring. Troen er en anden, men erfaringen som indvandrer og som tilhørende en religiøs minoritet er på mange måder den samme. Ayad Akhtar lægger ikke skjul på, at han er glad for sammenligningen, for han var netop inspireret af jødiske skribenter som Philip Roth og Saul Bellow. Deres erfaringer er lig hans egne, og de rammer essensen af, hvad det vil sige at være amerikaner, mener han.

”Den religiøse oplevelse findes i hjertet af det at være amerikaner. Amerika blev skabt af en gruppe mennesker, der forlod Europa for at få religionsfrihed. Det religiøse udtryk, ekstasen og den destruktive kraft i religion findes på den måde i kernen af Amerikas historie. ”American Dervish” er en undersøgelse af tro og tvivl i forbindelse med den religiøse erkendelse. Det er fortalt i et muslimsk formsprog, men det gør det ikke mindre amerikansk,” mener Ayad Akhtar.

Religionens betydning ændrede sig ikke direkte efter 9/11, men troen fik et stærkere udtryk efter terrorangrebet, hvilket er typisk krisetider, siger forfatteren:

”Religion i Amerika har altid været et svar, en stor kraft, i krisetider. Tro er vigtigt for mange amerikanere og en stor støtte for den amerikanske psyke. Når vi er under pres, viser religionen sig nogle gange i sin mere voldelige form og andre gange i sin begejstrede form.

Din bog viser tydeligt, at det at være amerikaner i dag er mange forskellige ting. Hvad er det, der forener amerikanerne i dag – er det troen, tror du?

”Jeg tror mere, det er immigrant-erfaringen. Selvom du ikke direkte er fra en immigrantfamilie i første eller anden generation, så er der stadig den her oplevelse af brud med traditionen, af at du skal forny og skabe dig selv. Det er et resultat af vores historie, hvor folk forlod deres hjemlande for at genskabe sig selv her, og det synes, som om hver eneste generation siden har gjort det på hver sin måde: Genskabt sig selv i sit eget billede. Dét, tror jeg, er kernen i det at være amerikaner.”

Ayad Akhtars roman fås i Thiemers Magasin til 100 kr.