“Hun skriver rumpetten ud af havebukserne”

Publiceret tirsdag den 26. maj 2020

Hvis ikke det var for corona, skulle vi have lagt hus til Annette Bjergfeldts reception for romanen “Højsangen fra Palermovej”, om hvilken Berlingskes anmelder skrev, at hun “skriver rumpetten ud af havebukserne”. 

I stedet for fest kom forfatteren forbi med både cupcakes og champagne forleden og signerede bøger. 

Romanen er en saga fra Amager om tre generationer, der lever under samme tag. Historien er fortalt af den generte maler, Esther og har afstikkere til både operaen i Paris og Cirkus Sowalskaja i Sankt Petersborg.
Annette Bjergfeldt har tidligere skrevet to børnebøger og er også kendt som sangskriver og sanger.

”Aldeles fremragende … hvilken romandebut!” Litteratursiden
”Boblende, fabulerende og fantastisk.” Femina ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤

“Højsangen fra Palermovej” koster 300 kr. og du kan få en lagt til side ved at skrive til os: til@thiemersmagasin.dk