Hør Tove Jansson læse Sommerbogen

Publiceret søndag den 14. juli 2019

“Sommerbogen” af Tove Jansson har længe været en af bestsellerne i Thiemers Magasin.

Den handler om Sophia, en seks år gammel nysgerrig og videbegærlig pige, og hendes farmor. De tilbringer sommeren på en lille ø i den finske skærgård. Sammen strejfer de rundt på øen, svømmer i dybt, forbudt vand, bygger skibe af bark og blade, studerer insekter og blomster, tegner og skriver – men først og fremmest følger de hver især deres egne luner og indfald og taler om tilværelsen og naturens store og små mysterier og undere. Man fornemmer, at moren er død, men at farmoren formår at skabe tryghed i pigens liv.

Tove Jansson (1914-2001) er bedst kendt som skaberen af Mumitroldene. Sommerbogen er hendes mest elskede bog for voksne.

Her kan du høre forfatteren selv læse bogen op.