Fra vores udsendte bogreporter i Japan

Publiceret onsdag den 26. juli 2017


Hver gang jeg – Rikke – er ude at rejse, opsøger jeg boghandlerne det pågældende sted for at blive inspireret.

For et par uger siden var jeg i Sydfrankrig og besøgte den mest anbefalede boghandel dér, men hvilken skuffelse, det var! Det var ikke værd at poste billeder derfra.

Der var måske 20 tilfældige bøger på engelsk, og det franske udvalg bestod mest af grimme paperbacks.

Nu har Anna fra Thiemers til gengæld sendt stemningsfulde billeder hjem fra en meget smuk boghandel i Kyoto, som I ikke skal snydes for.

Hun skal også overnatte på et hostel, der sælger sig som et bibiliotek, hvor man sover mellem bøgerne, og hun har lovet også at sende en rapport og billeder hjem om det.

Stay tuned…