Første møde i den nye læseklub

Publiceret torsdag den 14. november 2013

læseklub

“Den danske borgerkrig 2018-24” af Kaspar Colling Nielsen var den første roman, vi diskuterede i Thiemers nye læseklub.

Det blev en superhyggelig eftermiddag, hvor vi både fik diskuteret forfatterens helt særlige skrivestil, hans vilde fantasi og ikke mindst de store emner, han kommer omkring i bogen som for eksempel: Den økonomiske krise, hvad vil det sige at være et menneske (contra et dyr), hvordan opstår ondskab?

Forfatteren kommer selv og læser op og fortæller i Thiemers Salon søndag den 24. kl. 13 – alle er velkomne – så her kan man høre forfatterens egne tanker i forbindelse med bogen.

Næste måneds bog i læseklubben er Alice Munros “For megen lykke”/”Too much happiness”. Vi mødes næste gang torsdag den 12. december. Hvis du har lyst til at være med, så kom ind i butikken og meld dig til. Man skal være medlem (250 kr. for et år), men ellers koster det ikke noget at være med.