Forfatter til “berusende” og “vidunderlig” bog kom forbi

Publiceret torsdag den 23. juli 2020

Dorrit Willumsen kommer jævnligt forbi Thiemers Magasin, og for nylig gik hun med til at signere sin seneste roman, “Løg trækker tårer”.

Den er af anmelderne blevet kaldt både “berusende”, “vemodigt gribende”, “prægtig” og “vidunderlig”:

Den dag Wendy fylder 74, har hun fået nok. Manden har glemt hendes fødselsdag, ingen blomster, ingen fødselsdagskort, hun skræller løg, de trækker tårer, emhætten larmer, så hun ikke kan høre radioen, hendes e-Boks er lukket, og hun beslutter at gå sin vej. Det lykkes hende at få adgang til en opgang og videre ind i en tom lejlighed på anden sal, hvor hun indlogerer sig i skunken – Wendy er meget lille – sammen med sin ulvepels, som efterhånden udvikler flere og flere mere og mere menneskelige træk…