Forbilleder i smuk indpakning

Publiceret søndag den 29. oktober 2017

Giv din datter nogle forbilleder – vis hende at verden står åben. I “Godnathistorier for rebelske piger” fortælles om en lang række kvinder indenfor kunst, videnskab, politik mm.  Med de smukkeste illustrationer.

Bogen er ikke for de helt mindste, men jeg vil sige, at man kan læse den fra 6 år og opefter (den er absolut også for voksne!) Så kan man jo begynde med at læse op og “tilpasse teksten” barnet.

Bogen indeholder tekster om 60 forskellige kvinder illustreret af forskellige kunstnere, og den koster 300 kr.