Indlæser begivenheder

« Alle begivenheder

  • Dette er en afholdt begivenhed.

Ti mestre: Line Knutzon

20. april 19:00 - 22:00

| 450,-

Dramaet

1-bogmaerke-10-mestre-line-knutzon

Hvad er et godt drama? Hvad kan det, som bogen ikke formår? Hvordan bygger man et drama op, så det fænger? Hvor kommer ideerne fra? Hvilke formelle krav bør være opfyldt? Kan man skrive teater om alt, eller er der grænser for, hvad det kan handle om? Er det rigtigt, at dialogen betyder alt? Hvordan skriver man en god dialog? Bør man inddrage andre i skrivefasen – skuespillere, scenograf, instruktør? Hvordan får man udgivet eller opført sit stykke?

Dette vil Line Knutzon forsøge at besvare, når hun gæster os som en af de “Ti mestre i Thiemers”.

 

LINE KNUTZON (f. 1965) er prisbelønnet dramatiker og har skrevet en række skuespil, der er opført på mange teatre: Det Kongelige teater, Aarhus Teater, Dr. Dantes Aveny, Aventy T. m.fl.

Hun debuterede med Splinten i hjertet (Aveny Teatret 1991). Med De usynlige venner (1992) slog hun sin stil fast: dramatik med en besynderlig sjov og frodig og anarkistisk replikfantasi, udsprunget af en absurd-realistisk samfundskritik. Til Radioteatret har hun bl.a. skrevet en livligt fabulerende række på fire radiospil om vennerne Måvens og Peder med tydelige politisk-samfundskritiske træk. Sammen med Naja Marie Aidt og Mette Moestrup udgav hun i 2014 Frit Flet, en kollage om venskab, køn, ensomhed, latter, moderskab, kærlighed, sex og magt.

Hun har blandt andet modtaget Holberg-medaljen og Reumert Prisen for årets dramatiker.

 

TI MESTRE I THIEMERS er et tilbud til dig, der selv skriver eller drømmer om det: Gennem foråret 2017 tilbyder vi en række eksklusive masterclasses med ti af Danmarks bedste forfattere. Hver forfatter vil præsentere præcis dén genre, som han eller hun er ekspert i.

 

Der bliver tale om følgende forfattere og genrer:

 

12. januar: Børne- og ungdomsbogen – Kim Fupz Aakeson

26. januar: Krimien – Jesper Stein

9. februar: Novellen – Adda Djørup

23. februar: Billedbogen – Hanne Kvist

9. marts: Den historiske roman – Anne Lise Marstrand-Jørgensen

23. marts: Biografien – Tom Buk-Swienty

6. april: Digtet – Søren Ulrik Thomsen

20. april: Dramaet – Line Knutzon

4. maj: Samtidsromanen – Hanne-Vibeke Holst

18. maj: Den autofiktive/selvbiografiske roman – Peder Frederik Jensen

Projektet er støttet af Statens Kunstfond, og et samarbejde med Danmarks Radio sikrer, at alle ti masterclasses bliver optaget og sendt i redigeret form på P1 og senere bliver lagt ud som frit tilgængelige podcasts.

Pris: 450,- per masterclass, deltagelse i tre: 1200,-
Tilmelding: I Thiemers Magasin eller på mail til til@thiemersmagasin.dk

 

 

 

 

 

Detaljer

Dato:
20. april
Tidspunkt:
19:00 - 22:00
Pris:
450,-
Begivenhedskategori:
Begivenheds-tags:
, ,

Sted

Thiemers Magasin
Tullinsgade 24, København V, 1618 Danmark
+ Google Map
Telefon:
+45 50595100