Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ti mestre: Hanne-Vibeke Holst

6. juni 19:00 - 22:00

Kr.450,

Begivenhed Navigation

OBS: DENNE MASTERCLASS ER UDSOLGT

Samtidsromanen

bogmaerke-10-mestre-hanne-vibeke-kopi

Hvad er en (god) samtidsroman og hvordan skriver man den? Skal den sige læseren noget om samtiden, og hvordan gør man det, uden at blive en forfatter med løftet pegefinger? Kan den handle om alt? Hvordan folder man sin historie ud – bør man udtænke et plot? – og hvordan udvikler man karaktererne? Skal det være realistisk? Hvordan bør vægten være mellem scener, beskrivelser og dialog? Hvad er en god dialog? Hvad er et godt sprog?

Dette vil Hanne-Vibeke Holst forsøge at besvare, når hun gæster os som en af de “Ti mestre i Thiemers”.

 

HANNE-VIBEKE HOLST (f. 1959) debuterede som 21-årig med ungdomsromanen “Hejsa Majsa”. Hun er uddannet journalist, men brød hurtigt igennem som en elsket forfatter. I 1990´erne udkom romantrilogien om tv-journalisten Therese. Siden har hun skrevet en række samtidsaktuelle romaner, hvoraf flere er blevet filmatiseret med stor succes, bl.a. “Kongemordet” (2005) og “Dronningeofret” (2008). Hendes seneste roman, “Knud den Store” (2013), hvori hun beskriver sin far, forfatteren Knud Holst, blev meget rost af anmelderne.

Hanne-Vibeke Holst har modtaget en række priser, heriblandt De Gyldne Laurbær, Gyldendalprisen og Læsernes Bogpris. Og snart er hun aktuel med endnu en samfundsaktuel roman!

 

TI MESTRE I THIEMERS er for dig, der selv skriver eller drømmer om det: Gennem foråret 2017 tilbyder vi en række eksklusive masterclasses med ti af Danmarks bedste forfattere. Hver forfatter vil præsentere præcis dén genre, som han eller hun er ekspert i.

 

Der bliver tale om følgende forfattere og genrer:

 

12. januar: Børne- og ungdomsbogen – Kim Fupz Aakeson

26. januar: Krimien – Jesper Stein

9. februar: Novellen – Adda Djørup

23. februar: Billedbogen – Hanne Kvist

9. marts: Den historiske roman – Anne Lise Marstrand-Jørgensen

23. marts: Biografien – Tom Buk-Swienty

6. april: Digtet – Søren Ulrik Thomsen

20. april: Dramaet – Line KnutzoN

18. maj: Den autofiktive/selvbiografiske roman – Peder Frederik Jensen

6. juni: Samtidsromanen – Hanne-Vibeke Holst

 

Projektet er støttet af Statens Kunstfond, og et samarbejde med Danmarks Radio sikrer, at alle ti masterclasses bliver optaget og sendt i redigeret form på P1 og senere bliver lagt ud som frit tilgængelige podcasts.

 

Pris: 450,- per masterclass, deltagelse i tre: 1200,-
Tilmelding: I Thiemers Magasin eller på mail til til@thiemersmagasin.dk

 

 

 

 

Detaljer

Dato:
6. juni
Tidspunkt:
19:00 - 22:00
Pris:
Kr.450,
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, ,

Sted

Thiemers Magasin
Tullinsgade 24
København V, 1618 Danmark
+ Google Map
Telefon:
+45 50595100