Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Søndagsevent: Kvindeliv – mor og datter

17/11/2013 13:00 - 14:00

 

Skærmbillede 2013-11-10 kl. 6.34.33 PMEn datter kan som ingen anden konfrontere sin mor med de valg, hun har truffet, og de konsekvenser de har haft.

Camilla Lindemann blev i en alder af 37 chefredaktør i en hård og på det tidspunkt mandsdomineret bladverden. Et karrierevalg, der kunne få store konsekvenser for hendes familieliv. Dog var det de valg, hun traf på den private front, som fik den største betydning for ikke mindste hendes datter Caroline: Tre skilsmisser, flytninger og mistede relationer. Det førte til sorg, savn og en vrede, som først mange år senere slog ned som lyn fra en klar himmel.

Camilla og Caroline har sammen skrevet bogen “Heldigvis – begik jeg ikke de samme fejl som min mor – Jeg gjorde nogle andre”. Gennem deres samtaler spejles to generationer og to forskellige kvindeliv. Bogen er en tour de force gennem hundrede års kvindeliv, for i samtalerne trækker de tråde til deres formødres vilkår. Bogen rejser et vigtigt spørgsmål om, hvordan vi som mor og datter forsones og frigøres og ikke mindst bliver os selv, samtidig  med at vi bevarer nærheden og kærligheden i forholdet.

Camilla Lindemann er førdt i 1949. Hun har været chefredaktør for magasinerne IN, Femina og Psykologi.

Caroline Lindemann er født i 1973 og arbejder som freelancejournalist.

Arrangementet er gratis.

Detaljer

Dato:
17/11/2013
Tidspunkt:
13:00 - 14:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,

Sted

Thiemers Magasin
Tullinsgade 24
København V, 1618 Danmark
+ Google Map
Telefon:
+45 50595100