Indlæser begivenheder

« Alle begivenheder

Søndagsevent: Jesper Wung Sung

3. september 15:00 - 16:00

| 50,-/40,-

 

 

Jesper Wung Sungs nye roman, “En anden gren”, udkommer 1. september, og søndag den 3. september kan du høre ham fortælle om den i samtale med boghandler Rikke Viemose.

I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”.

Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen. San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst.

Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform.

Forfatteren bliver interviewet af boghandler Rikke Viemose.

Entré: 50,- (40,- for medlemmer).

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

Skriv også, hvis vi skal lægge en bog til side til dig.

Detaljer

Dato:
3. september
Tidspunkt:
15:00 - 16:00
Pris:
50,-/40,-
Begivenhedskategori:
Begivenheds-tags:

Sted

Thiemers Magasin
Tullinsgade 24, København V, 1618 Danmark
+ Google Map
Telefon:
+45 50595100