Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Søndagsevent: Lone Hørslev og Julie Nord – udsolgt

4. november 15:00 - 16:00

Entré: 70,- (60,- for medlemmer).

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

 

 

Alt er data i Lone Hørslevs nye digtsamling, ikke bare tal og beregninger, men kroppen, følelserne, konkreterne: dette ar og denne duft af citron, skriften og selve KÆRLIGHEDEN. Data indtager sanserne, sætter sig i blikket og kuraterer vores virkelighed.

Digtsamlingen “Dagene er data” er både opråb og et foruroligende perspektiv på vores samtid, men med Lone Hørslevs sproglige gehør og musikalitet bevæger digtene sig organisk og associativt og peger hele tiden tilbage på det, der også bare kunne være i sin egen ret: den dejlige himmel over Valby, forelskelsen, øjeblikket.

Digtsamlingen er illustreret af kunstneren Julie Nord, og vi er så heldige at få besøg af dem begge ved denne event, hvor vi derfor også vil tale om, hvordan man kan arbejde sammen på tværs af kunstarterne.

Lone Hørslev og Julie Nord bliver interviewet af journalist og boghandler Rikke Viemose.

Denne event er blevet til i samarbejde med POW (Power of Women Festiva)l.

 

Lone Hørslevhar udgivet fem digtsamlinger, fire romaner og novellesamlingen En ordentlig mundfuld (2017). Hun er desuden sangskriver og sanger i duoerne Mouritz/Hørslev, Er de sjældne (med Solveig Sandnes) og UHØRT (med Jesper Mechlenburg). Hun har modtaget en række priser, blandt andre Michael Strunge-prisen (2004), Jytte Borberg Prisen (2009) og Beatriceprisen (2014).

Julie Nord er en af de mest talentfulde, danske billedkunstnere. Hun er uddannet 1994-2001 på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun har udstillet i det meste af verden. I Danmark har hun haft flere soloudstillinger på store museer: I 2010 havde hun solo-udstillingen Xenoglossy på kunstmuseet Aros i Aarhus, i 2013 soloudstillingen LIKE HOME på Museet KUNSTEN i Aalborg og endnu en på Kunstforeningen Gl. Strand i 2014.

 

 

Detaljer

Dato:
4. november
Tidspunkt:
15:00 - 16:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,