Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Skrivekursus for voksne – med Christina Englund

28/01/2019 18:30 - 21:30

 

Fire mandag aftner 18.30-21.30  i januar-februar: 28/1, 4/2, 18/2 og 25/2.
Pris: 1600 kr.

 

Kom og få hul på skriveriet i en hyggelig og afslappet atmosfære. Hvad end det er prosa, digte eller noget helt tredje, du drømmer om at skrive, er dette kursus et godt sted at begynde. Vi mødes fire vintermørke aftener og laver kortere og længere skriveøvelser, lytter til hinanden og giver konstruktiv respons.Vi skal bl.a. arbejde med karakterudvikling, dialog og komposition og snuse til allerede eksisterende tekster for at skærpe vores sans for tone og stil.

Der vil desuden være plads til individuelle læsninger og skriftlig feedback fra underviseren på enkelte tekster undervejs.
Både nye og mere erfarne skribenter er velkomne. Det samme er tidligere deltagere.

 

Christina Englund er forfatter og vært på DR-podcasten Jazz&Bøger.
Hun har udgivet en række romaner på Gyldendal og modtog i 2012 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Igennem de seneste 15 år har hun løbende holdt kurser i fiktionsskrivning for både børn og voksne. Til januar udgiver hun undervisningsbogen “Børn og skriveglæde” på Akademisk Forlag.

Tilmelding: Skriv til til@thiemersmagasin.dk

 

Detaljer

Dato:
28/01/2019
Tidspunkt:
18:30 - 21:30
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags: