Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Det nye Amerika! – læseklub med David Trads

14/01/2014 16:30 - 18:00

David og Russo

USA er verdens centrum: Ingen anden nation kommer i nærheden af nationens indflydelse på politik, økonomi, sikkerhed eller kultur. Resten af verden afventer uafladeligt USAs ageren – uagtet om verdens vigtigste nation vælger at handle (som i Irak) eller lade være (som i Syrien), ja, så fremkalder det stærke følelser. Landet presses dog – især af Kina.

USA er kontroversielt – både ude i verden og derhjemme: Det enorme land gennemgår i disse år en enorm omkalfatring – fra at være et land domineret af hvide til nu om et øjeblik at have et flertal af minoriteter.

USA er, som Leonard Cohen så præcist har formuleret det, både det bedste og det værste på kloden. Først og fremmest er landet både fascinerende og fristende – og det er med det udgangspunkt, at David Trads, mangeårig USA-korrespondent, vil lede en læseklub i Thiemers Magasin i første halvår af 2014.

Vi begynder med at fokusere på, hvordan det traditionelle, hvide ‘middelklasse-Amerika’ undergår dybe forandringer. Det sker med Richard Russos fortrinlige roman ‘Empire Falls’ (på dansk).  

Læseklubben vil mødes en gang om måneden, hvor vi med udgangspunkt i enten en fag- eller skønlitterær bog vil debattere tendenser i Amerika. Halvdelen af bøgerne vil være på engelsk.

Pris:
Medlemskab af Thiemers Magasin (250 kroner, der også giver 10% rabat på alle bogindkøb) + køb i Thiemers Magasin af de bøger, der skal diskuteres. Ved tilmelding betales for medlemskab (hvis ikke du allerede er medlem) og den første bog. I alt 564 kr.

Tidspunkt:
Januar til og med juni – i alt seks arrangementer. Hver gang fra klokken 16:30 til 18:00 Første gang tirsdag den 14. januar 2014

Tilmelding: 
I Thiemers Magasin.

Yderligere information:
til@thiemersmagasin.dk

Detaljer

Dato:
14/01/2014
Tidspunkt:
16:30 - 18:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, ,

Sted

Thiemers Magasin
Tullinsgade 24
København V, 1618 Danmark
+ Google Map
Telefon:
+45 50595100