Tag-arkiv: Puk Damsgård

Den sorte kat i Mosul

Kun få mennesker kan som Puk Damsgård åbne vores øjne for verden og dens konflikter og for de mennesker, der lider under dem. Hun er en stjerne.

Tillykke til Puk Damsgård!

Puk og David

Puk Damsgård blev interviewet af David Trads, da hun lagde vejen forbi Thiemers Magasin i november.

Puk Damsgård vandt i går fuldt fortjent årets Cavlingpris. Hun er en fremragende formidler og fortæller på både tv, live og i bogform. Hun er en de sjældne journalister, der formår både at berøre og oplyse læserne på én gang.

I Thiemers har vi haft glæde af hendes besøg to gange, senest i november, da hun udgav sin rystende bog, “Ser du månen, Daniel”.

Puk Damsgård i Thiemers

Puk og Daniel1

 

 

Tirsdag udkommer Puk Damsgårds nye bog: “Ser du månen, Daniel”, og allerede onsdag kl. 16 har du mulighed for at møde forfatteren i Thiemers Magasin!

Hun vil fortælle om bogen i en samtale med journalist David Trads.

Der er et meget begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmeld dig, hvis du vil med. Det gør du ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk. Du kan max. reservere 2 billetter, og du skal være der senest 30 minutter før eventen. Husk også at skriv, om vi skal lægge bogen til side til dig.

“Ser du månen, Daniel” er den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien.

I samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård her for første gang om den danske fotografs kidnapning. Om de 13 måneder i fangenskab og det nu verdensberømte Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa, hvor 24 vestlige gidsler sad under kontrol af deres fangevogter, briten bedst kendt som Jihadi John.

Daniel Rye var det sidste gidsel, der forlod fængslet i live i juni 2014. Herefter begyndte IS at dræbe de tilbageværende vestlige gidsler – Daniels medfanger. En af dem var den amerikanske journalist James Foley, som også var blevet Daniels ven. Den danske fotograf overbragte det sidste rørende brev til James Foleys familie, da han blev løsladt.

Puk Damsgård går også helt tæt på islamisk Stat og skildrer gennem interview med et tidligere IS-medlem terrororganisationen, der på kort tid er vokset til at være en regulær hær, som har erobret landområder og større byer, de administrerer som en stat i staten. Hun prøver at finde svar på, hvilken betydning Islamisk Stat har for udviklingen i Syrien og Irak, hvor Danmark deltager i krigen mod IS. Samt ikke mindst hvorfor Daniel Rye og andre gidsler blev forhandlet fri, mens andre aldrig kom hjem.

Ser du månen, Daniel giver et sjældent indblik i, hvordan mennesker overlever tortur, skaber venskaber og bevarer håbet under ekstreme forhold – og hvordan familien derhjemme håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem.

Entré: 60,- (50,- for medlemmer).

Puk Damsgård i Thiemers på onsdag

Skærmbillede 2015-10-10 kl. 11.58.44

 

Tirsdag udkommer Puk Damsgårds nye bog: “Ser du månen, Daniel”, og allerede onsdag kl. 16 har du mulighed for at møde forfatteren i Thiemers Magasin!

Hun vil fortælle om bogen i en samtale med journalist David Trads.

Der er et meget begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmeld dig, hvis du vil med. Det gør du ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk. Du kan max. reservere 2 billetter, og du skal være der senest 30 minutter før eventen. Husk også at skriv, om vi skal lægge bogen til side til dig.

“Ser du månen, Daniel” er den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien.

Se mere her.

“Jeg er fascineret af de modige syrere, der kæmper for et bedre liv”

puk

Puk Damsgård, DRs Mellemøsten-korrespondent, er en vidunderlig fortæller, og hun har med “Hvor solen græder” skrevet en  vigtig og strålende bog om det Syrien, hun har dækket så tæt de forløbne år.

“Midt i al krigens gru møder jeg hele tiden ekstremt modige syrere, der kæmper for et bedre liv. Det er deres historier, der fascinerer mig,” fortalte Puk, da hun lørdag talte for fulde huse i Thiemers Magasin.

Hendes bog har fået strålende anmeldelser. Du kan selvfølgelig købe den hos os – vi har endda nogle få signerede eksemplarer tilbage.

Puk Damsgård: “Hvor solen græder”

Skærmbillede 2014-08-20 kl. 22.48.20Puk Damsgård er den danske journalist, der har rejst mest i Syrien.
4. september udkommer hendes bog ”Hvor solen græder” – hendes personlige beretning om at blive smuglet over grænsen for at rapportere fra et land i opløsning og om mennesker, hvis liv er i en permanent undtagelsestilstand.

Vi møder blandt andre den heroiske og lattermilde læge Dr. Kassem og den unge Mohammad, der modvilligt er draget i krig, mens han drømmer om at blive gift med sin elskede. Men først og fremmest følger bogen storbykvinden Nour, der i en frihedsrus engagerer sig i det syriske oprør, som ender med at blive hendes livs mareridt.

Hvor solen græder tager læseren med på en sjælden rejse ind bag frontlinjerne i en krig, hvor mere end 150.000 mennesker er blevet dræbt, og millioner er sendt på flugt.

Om forfatteren:
Puk Damsgård, f. 1978, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har siden juli 2011 været DR’s mellemøstkorrespondent med base i Beirut og nu Kairo. Tidligere har hun skrevet bøgerne “De Renes Land” (JP’s Forlag, 2009) og “Ulvehjerter” (Politikens Forlag, 2011). Puk Damsgård har modtaget flere priser for sit arbejde, bl.a. journalistprisen fra Den Berlingske Fond og i december 2012 var hun nomineret til Cavling-prisen for sin dækning af krigen i Syrien.

Entré: 50
Medlemmer: 40 kr.

Du kan bestille billet i Thiemers eller ved at sende mail til til@thiemersmagasin.dk

Markedsdag 9-16

 

Skærmbillede 2014-09-06 kl. 08.24.31

Lørdag den 6. september 9-16 er der høstmarked med boder på Værnedamsvej og i Tullinsgade.

Det fejrer vi med besøg af:

– kagebager Helle Rimmer, kendt fra “Den store bagedyst” på DR, der vil bage en stor portion muffins, som du kan være med til at pynte med krymmel og ord. Nyd kaffen og stemningen på Thiemers bænke …..

– skuespillerog forfatter Hella Joof, der kommer 13.30 og signerer sin nye, roste billedbog.

– Mellemøst-korrespondent Puk Damsgård, der vil fortælle om sin bog “Hvor solen græder”. Denne event kræver billet, og der er lukket for tilmeldinger. Læs mere om den event her.