Tag-arkiv: Line Knutzon

Søndagsvent: Line Knutzon

 

 

Er du en rasende 65-årig mand med udstående øjne, der vil have lov til at råbe fede kælling til fede kællinger? Er du en tavs og skeptisk 12-årig pige, der nægter at tale med voksne? En storrygende og dehydreret 45-årig kvinde på den yderste venstrefløj? En 87-årig kvinde, der ikke har råd til din egen begravelse? En panikslagen dramatiker, der har bidt fingrene af sig selv. Er du nisse? Ufødt? Slagtesvin? Midt i en aggressiv debat om istidens slutning? Er du faret vild i Sverige, i livet, i mørket uden at kunne finde kontakten, sulten, på randen af sammenbrud, fattig, til grin og tørret i det moderne Danmark?

Så spørg Camille Cloud – hun har svar på alt, hun er tidens svar og tidens lyd, for hun har succes og har tænkt på alt, før hun blev født.

Line Knutzon fortæller om Camille Cloud og giver os smagsprøver fra hendes brevkasse.

 

Entré: 60,- (50,- for medlemmer).

Tilmelding: Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

Skriv også, hvis vi skal lægge en bog til side til dig.

 

“Føtex er rent teater”

Line Knutzon bliver inspireret overalt, fortalte hun i aftes til vores masterclass om dramaet.
En tur i Føtex er nærmest teater i sig selv: Underlægningsmusikken er på plads, scenografien er nøje udtænkt, og blandt kunderne udspiller der sig utroligt mange dramaer – ikke mindst i køen foran kassen!

Ti mestre: Line Knutzon

Dramaet

1-bogmaerke-10-mestre-line-knutzon

Hvad er et godt drama? Hvad kan det, som bogen ikke formår? Hvordan bygger man et drama op, så det fænger? Hvor kommer ideerne fra? Hvilke formelle krav bør være opfyldt? Kan man skrive teater om alt, eller er der grænser for, hvad det kan handle om? Er det rigtigt, at dialogen betyder alt? Hvordan skriver man en god dialog? Bør man inddrage andre i skrivefasen – skuespillere, scenograf, instruktør? Hvordan får man udgivet eller opført sit stykke?

Dette vil Line Knutzon forsøge at besvare, når hun gæster os som en af de “Ti mestre i Thiemers”.

 

LINE KNUTZON (f. 1965) er prisbelønnet dramatiker og har skrevet en række skuespil, der er opført på mange teatre: Det Kongelige teater, Aarhus Teater, Dr. Dantes Aveny, Aventy T. m.fl.

Hun debuterede med Splinten i hjertet (Aveny Teatret 1991). Med De usynlige venner (1992) slog hun sin stil fast: dramatik med en besynderlig sjov og frodig og anarkistisk replikfantasi, udsprunget af en absurd-realistisk samfundskritik. Til Radioteatret har hun bl.a. skrevet en livligt fabulerende række på fire radiospil om vennerne Måvens og Peder med tydelige politisk-samfundskritiske træk. Sammen med Naja Marie Aidt og Mette Moestrup udgav hun i 2014 Frit Flet, en kollage om venskab, køn, ensomhed, latter, moderskab, kærlighed, sex og magt.

Hun har blandt andet modtaget Holberg-medaljen og Reumert Prisen for årets dramatiker.

 

TI MESTRE I THIEMERS er et tilbud til dig, der selv skriver eller drømmer om det: Gennem foråret 2017 tilbyder vi en række eksklusive masterclasses med ti af Danmarks bedste forfattere. Hver forfatter vil præsentere præcis dén genre, som han eller hun er ekspert i.

 

Der bliver tale om følgende forfattere og genrer:

 

12. januar: Børne- og ungdomsbogen – Kim Fupz Aakeson

26. januar: Krimien – Jesper Stein

9. februar: Novellen – Adda Djørup

23. februar: Billedbogen – Hanne Kvist

9. marts: Den historiske roman – Anne Lise Marstrand-Jørgensen

23. marts: Biografien – Tom Buk-Swienty

6. april: Digtet – Søren Ulrik Thomsen

20. april: Dramaet – Line Knutzon

4. maj: Samtidsromanen – Hanne-Vibeke Holst

18. maj: Den autofiktive/selvbiografiske roman – Peder Frederik Jensen

Projektet er støttet af Statens Kunstfond, og et samarbejde med Danmarks Radio sikrer, at alle ti masterclasses bliver optaget og sendt i redigeret form på P1 og senere bliver lagt ud som frit tilgængelige podcasts.

Pris: 450,- per masterclass, deltagelse i tre: 1200,-
Tilmelding: I Thiemers Magasin eller på mail til til@thiemersmagasin.dk

 

 

 

 

 

Sommertid er læsetid!

Skærmbillede 2014-06-26 kl. 20.13.57Mange af os kan se frem til ferie i den kommende tid, og intet er vel mere oplagt at have med i kufferten end en god bog.

Det er på ferien, vi har tid til fordybelse – om det så foregår i et sommerhus med regnen trommende på taget, ved en pool under stegende sol eller på en fortovscafé i storbyen.

Vi kan anbefale mange nye bøger, og her har du et udvalg af dem:

Den episke: Philipp Meyer “Sønner”

Den litterære: Theis Ørntoft: “Digte 2014”

Den dybe: Siri Hustvedt “Den flammende verden”

Den vildtvoksende: Kaspar Colling Nielsen “Den danske Borgerkrig 2014-18”

Den debatskabende: Maja Lee Langvad “Hun er vred”

Den franske: Delphine de Vigan “Alt må vige for natten”

Den udfordrende: Majse Aymo-Boot “Over os hænger en vidunderlig sol”

Den fantastiske: Haruki Murakami “Hardboiled Wonderland og Verdens Ende”

Den kønspolitiske: Knutzon, Aidt, Moestrup: “Frit flet”

Skærmbillede 2014-06-26 kl. 20.05.30

Søndagsevent: Aidt, Moestrup og Knutzon

Skærmbillede 2014-05-07 kl. 21.56.48

Dette bliver en søndagsevent ud over det sædvanlige:

Forfatterne Mette Moestrup, Line Knutzon og Naja Marie Aidt udgiver 28. maj en fælles bog: “Frit flet”, som de alle kommer og præsenterer til vores søndagsevent.

“Frit flet” er både et digt og en debatbog. De tre forfattere har lavet den for at bidrage til debatten om køn og feminisme i Danmark. De oplever debatten herhjemme som forstenet, forældet og kedsommelig.

“Frit flet” er en kollage om frihed og køn blandt andet på baggrund af personlige livserfaringer. De kommer rundt om temaer som venskab, ensomhed, latter, moderskab, kærlighed, sex, magt og penge.

De tre forfattere er venner privat – Line Knutzon og Naja Marie Aidt helt tilbage fra barndomsårene. De har arbejdet på bogen siden 2009. Udover FRIT FLET har de tre forfattere det til fælles, at de kom til verden ved komplicerede fødsler. De er alle tre deres forældres førstefødte. De har alle tre søstre. De har alle tre siddet i elevråd. De har alle tre født børn, da de var i 20’erne. De har alle tre sønner. De har alle tre en eller flere skilsmisser bag sig. De har alle tre delebørn. De har alle tre boet alene i lange perioder/bor alene – sådan præsenterer de sig selv i bogen.

Under pseudonymerne A, B og C har de tre komponeret tekster i forskellige genrer, bl.a. interview, logbøger, lege, sange, smser, lister, digte og breve. FRIT FLET har mange fotos fra privatsfæren. Fotos er blandt andet af x-forfatter med søster, med mor, med gravid mave, som brud, alene osv. FRIT FLET er en vild og sjov kollage, fx er bogforsiden de tre kvinders hår flettet sammen, der er skrevet anonymt og kollektivt.

Tilmelding: Kom ind og køb en billet eller få reserveret en plads ved at sende en mail til: til@thiemersmagasin.dk

Entré: 60,-
Entré for medlemmer: 50,-

Eventen er støttet af Statens Kunstfond.

Kunstfonden_LOGO_small_sort_baggrund

 

 

“Frit flet” udkommer i dag – særlig eventpris til søndag

Nu er det ENDELIG muligt at købe Line Knutzons, Mette Moestrups og Naja Marie Aidts fællesbog, “Frit flet”!
Den udkommer i dag, men har allerede fået fyldig omtale OVERALT i medierne.

Vi er så heldige, at vi kan sælge “Frit flet” på et særligt event-tilbud (normalpris: 350 kr. tilbud: 300 kr.) til og med søndag, hvor de tre forfattere kommer og fortæller om bogen  i Thiemers Magasin. Der er udsolgt til eventen, men du er velkommen til at komme og få din bog signeret alligevel.

photo 8 photo 9

Line Knutzon i Thiemers

line knutzon

Den prisbelønnede dramatiker og børnebogsforfatter Line Knutzon er en af vores stamkunder.
Lige nu er hun aktuel med børnebogen ‘Lille Allan og dobbeltgængerskolen’, som hun har skrevet sammen med Peter Frödin.
De to har også arbejdet sammen med Anders W. Berthelsen og Paprika Steen på forestillingen ‘Elins fest’, der for øjeblikket er aktuel på Bellevue Teatret.
Når Line får lidt luft i kalenderen, vil vi også få glæde af hende ved et arrangement i Thiemers salon. We’ll keep you posted!