Tag-arkiv: Leonora Christina Skov

Søndagsevent: Leonora Christina Skov

DER ER DESVÆRRE ALLEREDE UDSOLGT TIL DENNE EVENT

Entré: 70,- (60,- for medlemmer).

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

Skriv også, hvis vi skal lægge en bog til side til dig.

 

 

“Da min mor døde, følte jeg mig fri til at skrive,” siger Leonora Christina Skov. Forældrene slog hånden af hende, da hun sprang ud som lesbisk, men hun har faktisk aldrig følt sig elsket af sin mor.

Det skriver forfatteren om i sin nye bog, “Den, der lever stille”.

Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst.

”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over.

“Den, der lever stille” er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Forfatteren bliver interviewet af boghandler og journalist Rikke Viemose.

Denne event er støttet af Statens Kunstfond.

Inspireret i Rom

 

Vi har naturligvis åbent i hele januar, men jeg har valgt at henlægge min læsning og planlægning til Rom, mens de andre passer butikken.

Forleden fandt jeg således en “Bibliobar” nær Peterspladsen, hvor jeg kunne nye en cappucino, mens jeg læste vores næste bog i Thiemers læseklub, Sara Omars chokerende roman, “Dødevaskeren”.

Jeg har også læst Leonora Christina Skovs nye roman, “Den, der lever stille”, og den var virkelig gribende!

Nu er jeg i gang med Italo Calvinos “Hvis en vinternat en rejsende”. Min mand og jeg har besluttet at vi – når vi rejser – skal læse mindst én bog skrevet af en forfatter fra det sted, vi er.
David har lige læst Ciceros “How to Win an Election” (i engelsk oversættelse) om Quintus Tullius Ciceros råd til storebror om, hvordan man bliver politisk valgt. Det er noget med at love vælgerne hvad som helst, selvom du umuligt kan indfri løfterne. Du kan læse mere om det i hans klumme i Politiken fra i onsdags.

“Hvis en vinternat en rejsende” er vel nok Italo Calvinos mest kendte roman og et hovedværk inden for postmodernistisk litteratur. Hovedpersonen er både bogens forfatter og hans egen læser, og gennem flere lag og skiftende fortællinger følges læsningen af en roman og fuldendelsen af en kærlighedshistorie. Den er meget fascinerende.

Ind i mellem får vi så også tid til at tjekke de mange små boghandler og antikvariater.

Få “Den, der lever stille” i signeret udgave

Vi har stadig en håndfuld eksemplarer tilbage af Leonoras Christina Skovs “Den, der lever stille”,  som er signeret af hende i lørdags. Bogen er midlertidigt udsolgt fra forlaget, der er ved at trykke den i andet oplag.

Bøger til ferien: Leonora Christina Skov anbefaler

Leonora insta

Forfatter og anmelder Leonora Christina Skov anbefaler her fire bøger til sommerferien:

1. Elena Ferrante: Min geniale veninde, Historien om et nyt navn & Dem der flygter og dem der bliver

I italienske Elena Ferrantes store Napoliserie følger vi det intense venskab mellem den geniale Lila og den stræbsomme fortæller, Elena, fra de mødes som 8-årige i den fattige del af 50ernes Napoli til i dag. Det er en historie, der bliver hos sin læser, fyldt med beskrivelser af kvindelige erfaringer med venskab, seksualitet, moderskab og selvrealisering. En bredt anlagt fortælling med et kæmpe persongallerier og en understrøm af det omkringværende italienske samfund. Man er i ekstremt godt selskab her. Læs resten

Søndagsevent: Leonora Christina Skov

Leonora Christina Skov, debattør og forfatter.

 

 

Leonora Christina Skovs nye roman “HVOR INTET BRYDER VINDEN” er en samtidsthriller inspireret af de klassiske mysterier og et portræt af syv meget forskellige mennesker, der bliver tvunget til at se deres fortrængninger i øjnene.

Syv danske kunstnere og forskere får et frit arbejdsophold af en gådefuld velgører på den ubeboede ø, Stormø. De glæder sig til en måned langt fra alting, men det overrasker dem alligevel at blive indlogeret i et glashus uden kontakt til omverdenen og uden mulighed for at komme væk. Stemningen bliver hurtigt anspændt, og da en af dem forsvinder i skoven, og en anden falder i døden, indser resten, at noget er helt galt. Er der en morder iblandt dem? Og hvem er næste offer? Snart fletter deres livshistorier og dybeste hemmeligheder sig ind i hinanden, og en større historie om besættelse, udnyttelse og personligt ansvar tager form.

Leonora Christina Skov (f. 1976) er forfatter, litteraturkritiker og samfundsdebattør bosat i København. Hun har tidligere udgivet romanerne Rygsvømmeren (2003), Champagnepigen (2007), Førsteelskeren(2012) og Silhuet af en synder (2010), og i 2010 modtog hun Kunstfondens 3-årige arbejdslegat.

Entré: 50,- (40,- for medlemmer).

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk