Tag-arkiv: Iben Mondrup

AFLYST – Thiemers læseklub 1

 

 

Har du lyst til at være med i Thiemers’ læseklub? Vi mødes en time om måneden i salonen og diskuterer en aktuel bog.

Rikke Viemose, ejer af Thiemers Magasin og BA i litteraturvidenskab, styrer diskussionen.

I marts læser og diskuterer vi Iben Mondrups nye roman, “Tabita”

Tidligere har vi blandt andet læst Alaa Al-Aswanys roman, “Jeg løb mod Nilen”, Valeria Luisellis roman, “De vildfarne børns arkiv”, Kristian Bang Foss’ roman, “Frank vender hjem”, Per Pettersons “Mænd i min situation”, Sally Rooneys “Normale mennesker”, Michel Houellebecqs “Serotonin”, Siri Hustvedts roman “Minder om fremtiden”, Tom Rachmanns “Den italienske mester”, Gregor von Rezzoris “En antisemits erindringer”, Lina Wolffs “De polyglotten elskere”, Carl Frode Tillers roman, “Begyndelser”, Dorthe Nors’ “Kort over Canada”,  Karen Fastrups “Hungerhjerte”, Tommy Oranges “Der der”, Virginia Woolfs “Orlando”, Lisa Hallidays “Asymmetri”, Haruki Murakamis “Mordet på kommandanten 1”, Helle Helles “de”, Leila Slimanes “Vuggesang”, Kim Leines “Rød mand/sort mand”, Leonora Christina Skovs roman, “Den der lever stille”, Sara Omars “Dødevaskeren”, Jennifer Egans “Manhattan Beach”, Anita Furus “Mit halve liv”, Kjell Westös “Den svovlgule himmel”, Laura Lindstedts “Oneiron”, Patrick Modianos “Askeblomster”, Nathan Hills “Niksen”, Elena Ferrantes “Besværende kærlighed”, Dag Solstads “Generthed og værdighed”, Geir Gulliksen “Historie om et ægteskab”, Ida Jessens “Doktor Bagges anagrammer”, Lorrie Moores “Ligesom livet”, Orhan Pamuks “Dette fremmede i mig”, Delphine de Vigans “Baseret på en sand historie”, Julian Barnes “The Noise of Time”/”Tidens støj”, Chgozie Obiomas “Vi var fiskere”, Merete Pryds Helles “Folkets skønhed”, Atticus Lish: “Forberedelse til næste liv”, Lucia Berlins “Håndbog for rengøringskoner”, Dorthe Nors’ “Spejl skulder blink”, Ingvild H. Rishøis “Vinternoveller”, Edward St. Aubyns Patrick Melrose-trilogi, Delphine de Vigans “Alt må vige for natten”, Kjell Westös “Luftspejling 38”, Sara Stridsbergs “Beckomberga”, Lena Anderssons “Brugstyveri – en kærlighedshistorie”, Siri Hustvedts “Den flammende verden”, Haruki Murakamis “Hardboiled Wonderland”, Tomas Espedals “Biografi Dagbog Breve”, Elena Ferrantes “Min geniale veninde”, Daniel Denciks “Anden person ental”, Josefine Klougarts “Om mørke”, Trude Marstein: “Hjem til mig”, Alice Munro: “For meget lykke”/”Too Much Happiness” og Kaspar Colling Nielsen: “Den danske borgerkrig 2018-24″.

 

Pris:
Medlemsskab af Thiemers Magasin
(350 kroner per år, der også giver 10% rabat på alle bogindkøb) + køb i Thiemers Magasin af den bog, vi læser.

Ved tilmelding betales for medlemsskab og den første bog.

 

Søndagsevent: Iben Mondrup

 

Iben Mondrup interviewes om sin nye roman, “Tabita”, af journalist Camilla Lindemann

Entré: 60,- (50,- for medlemmer).

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

 

 

 

 

Iben Mondrup debuterede i 2009 og har siden udgivet fem anmelderroste romaner, hvoraf Godhavn fra 2014 blev nomineret til Læsernes bogpris, Weekendavisens Litteraturpris og DR Romanprisen, som den vandt. Iben Mondrup modtog Blixen-prisen 2017 for sin roman Karensminde.

Grønland, hvor forfatteren tilbragte det meste af sin barndom, spiller en stor rolle i forfatterskabet. Det ser man også i hendes nye roman, “Tabita”, der udkommer den 15. januar.

“Tabita” handler om Eva og Berthel, der kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene.

 

 

Fem år med Thiemers Magasin

Lørdag fejrede vi, at Rikke Viemose har haft Thiemers Magasin i fem år – heldigvis kom der mange af jer, der gør stedet til dét, det er, nemlig et centrum for skønne litterære fælleskaber for alle, der elsker god litteratur. Vi skålede i bobler, spiste pizza, og Filip fra boghandlen stod for en genial litteraturquiz.

Fotograf Kåre Viemose (yes, han er boghandlerens bror), tog disse stemningsmættede billeder:




9: Dagens (julegave)anbefaling: Karensminde

skaermbillede-2016-11-06-kl-09-52-42

“Iben Mondrups nye roman fortæller klogt, levende og skånselsløst om voksne børn og deres forældre,” skriver Informations anmelder om Iben Mondrups nye roman “Karensminde”, og Politikens anmelder er enig: “Sjældent er en families interne relation beskrevet så godt gennem dens individer”.

Iben Mondrups tidligere roman, “Godhavn”,  indbragte hendes DR’s romanpris 2015. I “Karensminde” følger vi den samme familie som i Godhavn, men nu er børnene blevet voksne, og de er flyttet til Danmark.

En meget rørende roman, der beskriver, hvor vanskelige de nære relationer ofte er.

Søndagsevent: Iben Mondrup

 

iben-mondrup2016

 

 

“Iben Mondrups nye roman fortæller klogt, levende og skånselsløst om voksne børn og deres forældre,” skriver Informations anmelder om Iben Mondrups nye roman “Karensminde”, og Politikens anmelder er enig: “Sjældent er en families interne relation beskrevet så godt gennem dens individer”.

Iben Mondrups tidligere roman, “Godhavn”,  indbragte hendes DR’s romanpris 2015. I “Karensminde” følger vi den samme familie som i Godhavn, men nu er børnene blevet voksne, og de er flyttet til Danmark.

Søndag den 13. november kommer forfatteren og fortæller om bogen i samtale med Thiemers’ Rikke Viemose.

Entré: 50,- (40,- for medlemmer).

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

Skriv også, hvis vi skal lægge en bog til side til dig.

 

 

Iben Mondrup vinder romanpris

Iben Mondrup3

Iben Mondrup har netop modtaget DRs Romanpris 2015 for sin roman ‘Godhavn’.

De tre finalister, som bibliotekerne havde stemt videre, var Peter Høegs ‘Effekten af Susan’, Jens Vilstrups ‘Opland’ og Iben Mondrups ‘Godhavn. Og det blev altså Mondrup, der løb med juryens hjerte.

I Thiemers Magasin kan vi kun bifalde valget, for bogen – som Iben Mondrup præsenterede i Thiemers, da den udkom – er en virkelig velskreven roman om tre danske søskendes barndom i Grønland.

Barndommens hemmeligheder

Iben Mondrup3

Børn har brug for at have noget for sig selv, hemmeligheder for voksne, og måske er vi generelt blevet for overbeskyttende, sagde Iben Mondrup til vores søndagsevent de 26. okober.
I sin roman “Godhavn” beskriver hun tre søskendes frie barndom i Grønland i 70’erne. En barndom, der ligesom hendes egen var, samtidig er præget af, at man som dansker er “den anden”, indvandreren.

Søndagevent: Iben Mondrup

Iben Mondrup skærmbillede

Skærmbillede 2014-10-12 kl. 23.42.53

Godhavn er en lille by på Diskoøen ved Grønlands vestkyst. Her bor en dansk tilflytterfamilie med tre børn, som på hver deres måde forsøger at finde sig til rette i det lille fangersamfund.

“Der er ingen retfærdighed til (…) hvis Iben Mondrups tætte, livlige og temmelig suveræne roman-tryptokon ikke bliver et gletsjerstort gennembrud”.
Sådan skrev Lars Bukdahl i sin anmeldelse af “Godhavn”.

Mød forfatteren til vores søndagsevent 26. oktober, hvor hun vil fortælle om sin nye roman i samtale med journalist og boghandler Rikke Viemose.

Entré: 40,- (30,- for medlemmer)

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk