Tag-arkiv: Dorthe Nors

“Jeg vil ud, hvor fuglene synger”

Dorthe Nors i Thiemers

For Dorthe Nors flytter man ikke ud, hvor “kragerne vender”, hvis man flytter fra København til Jylland.

Man flytter ud, hvor “fuglene synger”.

Sådan oplevede hun det selv, da hun flyttede til Vestjylland efter nogle år i København, og det samme drømmer hovedpersonen Sonja om at gøre i forfatterens nye og meget anmelderroste roman, “Spejl skulder blink”.

Men i Jylland kan man ikke klare sig uden et kørekort, og når man er omkring de fyrre og har en utålmodig kørelærer ved navn Jytte, så er det ikke så ligetil at få det kørekort i hus.

Læs resten

UDSOLGT: Søndagsevent: Dorthe Nors

Dorthe forside

 

Dorthe Nors’ nye roman “Spejl, skulder, blink” er skrevet med den særlige Nors’ke humor, hvor man klukker, men også smertes gennem læsningen:

Sonja kan ikke skifte gear. Det er faktisk tvivlsomt, om hun overhovedet er sådan en, der kan lære at køre bil. Hun er ældre end de andre på køreskolen, og hendes kørelærer Jytte har så meget på hjerte, at hun ikke har tid til at lære Sonja om gearskifte. Hun ordner det bare for hende. På sjette måned.

Som sin mor er Sonja ikke helt finjusteret som kvinde. Hun bor alene i København, oversætter svenske krimier og går til massage hos Ellen, som tydeligt kan mærke problemerne hobe sig op i hendes bindevæv. Men hun er en fighter, det har Sonja altid fået at vide. Hun er nu ikke selv så sikker, men en dag samler hun mod til sig og beder om at skifte kørelærer. Kan man for fanden ikke bare lære at køre bil?

Dorthe Nors fortæller om bogen i samtale med boghandler Rikke Viemose.

Entré: 50,- (40,- for medlemmer).

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

Skriv også, hvis vi skal lægge en bog til side til dig.

 

Denne event er støttet af Statens Kunstfond.

Lyset i mørket

Alle mennesker er ensomme. Og alle rummer både lys og mørke. I sine noveller beskriver Dorthe Nors ofte mennesker på kanten af mørket. Søndag fortalte hun i Thiemers om både mørket og humoren i sine noveller.

Dorthe Nors

Søndagsevent: Dorthe Nors

Skærmbillede 2014-10-12 kl. 23.38.18

 2014 har været det store gennembrudsår for Dorthe Nors. Hun har fået udgivet sin novellesamling “Kantslag” i USA, og de amerikanske anmeldere har nærmest stået på nakken af hinanden for at rose den. Forfatteren har netop været på bog-turné i USA, men har også fået tid til at lægge vejen forbi Thiemers Magasin til vores søndagsevent den 9. november.

Da vi i april valgte “Kantslag” til månedens bog i boghandlen skrev vi om den:

“Den er ikke ny.  Men den er nyudgivet og ny-opdaget, efter den er blevet oversat til amerikansk og har fået fantastiske anmeldelser der. Det har den, fordi den er fantastisk. Overraskende, skarp, foruroligende. Læs den!
I det nok mest toneangivende og prestigefyldte litteraturtillæg/tidsskrift overhovedet, New York Times Book Review, skrev anmelderen:

“Unsettling and poetic. . . . Some pieces, like one about a four-pound tomato, are oddly beautiful; others are brilliantly disturbing”

Entré: 40,- (30,- for medlemmer)

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

Thiemers læseklub

Thiemers læseklub mødes en gang om måneden og diskuterer en bog. Denne gang diskuterer vi Tomas Espedals “Biografi Dagbog Breve”.

Rikke styrer diskussionen. Hun ejer Thiemers Magasin, er uddannet journalist og BA i litteraturvidenskab.

Hvis du har lyst til at være med, så ring, skriv eller kom ind i butikken og meld dig til. Man skal være medlem af Thiemers Magasins venner (250 kr. for et år), men ellers koster det ikke noget at være med.

Vi har tidligere læst:

Dorthe Nors’ “Kantslag”
Daniel Denciks “Anden person ental”
Josefine Klougarts “Om mørke”
Trude Marstein: “Hjem til mig”
Alice Munro: “For meget lykke”/”Too Much Happiness”
Kaspar Colling Nielsen: “Den danske borgerkrig 2018-24″

Kantslag på dansk og engelsk

photo 15

SÅ DU OGSÅ KULTUREN PÅ NEWS I GÅR? Eller så du deadline 2. sektion, eller læste interviewet med Dorthe Nors i Politiken? Eller i Jyllands-Posten? Eller hørte P1?
Nu har vi Dorthe Nors’ novellesamling “Kantslag” hjemme på både dansk og engelsk, så hvis du vil vide, hvad al hypen handler om, så kom forbi og grib et eksemplar.

Nordiske bøger på engelsk

photo 6Vi er begyndt at sælge nordiske bøger oversat til engelsk, så turister eller udlændinge også har mulighed for at sætte sig ind i ny god, nordisk litteratur.
Den nyeste, vi har fået hjem, er Dorthe Nors’ novellesamling “Charate Chop” (på dansk “Kantslag”), der netop er oversat til amerikansk og har fået overvældende anmeldelser på den anden side af Atlanten.