Tag-arkiv: Caspar Eric

Søndagsevent: Caspar Eric – udsolgt

Entré: 60,- (50,- for medlemmer).

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

 

 

Midt i august udkommer Caspar Erics nye digtsamling, “Alt hvad du ejer”, og 2. september er han gæst ved vores søndagsevent.
“Alt hvad du ejer” er Caspar Erics fjerde digtsamling. Han debuterede i 2014 med digtsamlingen “7/11”. Siden kom “Nike” og “Avatar”. Caspar Eric griber altid fat om alvorlige, aktuelle og ofte samfundskritiske emner.
Denne gang handler det om tab; tabet af et barn, af en kæreste og af forbindelser, der knytter den unge mand i teksten til verden.

Forfatteren fortæller om bogen i samtale med boghandler Rikke Viemose.

Denne event er støttet af Statens Kunstfond.

 

 

Søndagsevent: Caspar Eric

Med sin tredje digtsamling, “Avatar”, bevæger Caspar Eric sig fra livet mod døden i sin serie af digtsamlinger om den nutidige popkultur, hvor 7/11 og Nike tidligere er udkommet.

I Avatar er de otte digte eller suiter baseret på forskellige tekster, udsagn eller kunstværker af og om unge mænd, der har begået selvmord, og som tematiserer melankoli, kapitalisme, kravet om det gode liv og selvmordet.

Således bevæger serien sig fra det vrede og smadrede til det desperate og ødelæggende.

Rikke Viemose fra Thiemers Magasin interviewer.

Entré: 50,- (40,- for medlemmer).

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

Skriv også, hvis vi skal lægge en bog til side til dig.

Eventen er støttet af

 

 

 

 

Søndagsevent: Caspar Eric og Birgitte Krogsbøll

16. november får vi besøg af hele to nye lyrikere, der begge er aktuelle med spændende digtsamlinger:

“7/11” er en melankolsk pop-digtsamling der handler om kærlighed og om at forsøge at være en person. Det er dokumentarisk poesi der udforsker kravet om at være lykkelig, blandt andet. Det er et portræt og en beretning direkte fra nutiden til nutiden.

“Perfekt uorden” er Birgitte Krogsbølls nye digtsamling. Hendes foregående, “dyr med næb ordnet efter antal vinger”, belønnede Statens Kunstfonds legatudvalg sidste år som én ud af fem bøger, der fortjente særlig udmærkelse. Om Birgitte Krogsbølls bog hed det, at det “er en smuk, besynderlig, sjov, klog og dybt poetisk bog, men samtidig får den sagt noget om selve indretningen af menneskers måde at tænke på.”

Entré: 40,- (30,- for medlemmer af Thiemers Magasin)

Hvis du vil være sikker på at få en plads, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til til@thiemersmagasin.dk

 

 

Skærmbillede 2014-10-12 kl. 23.03.41Skærmbillede 2014-11-01 kl. 08.46.45