Carsten med U og alle de andre

Publiceret søndag den 13. april 2014

IMG_1328“Det kan godt være du ikke tror det, men jeg hedder ikke Carsten, jeg hedder Cursten.
Gu gør du ej.
Jo.
Du kan ikke hedde Carsten med U. Så fat det! Det strider mod al sund fornuft.
Men det mente han godt, han kunne. Og så ødelagde det jo legen. Så ender man jo med at slås i stedet for at køre racerbane. Han var nok den største idiot jeg kendte.
Jeg kunne blive så arrig at jeg dirrede.”

Jens Blendstrup var søndagsgæst i Thiemers Magasin i dag, og vi fik en række “Luskefisefortællinger” opført med originale stemmer, mens latteren rungede i salonen.

I øvrigt havde flere blandt publikum ideer til nye barndomsfortællinger fra Risskov. Nu venter vi spændt på, om de kommer med i Jens Blendstrups næste bog 😉

IMG_1345

Jens Blendstrup med boghandleren