Astrid Lindgren: “Nogen patriot har jeg aldrig været”

Publiceret lørdag den 9. februar 2019

“Jeg troede, du vidste, at jeg misbilliger al form for inddeling af mennesker efter nationalitet og race, al form for diskrimination mellem hvide og sorte, mellem ariere og jøder, mellem tyrkere og svenskere, mellem mænd og kvinder.”

“JEG HAR OGSÅ LEVET” hedder en ny bog, der viser en ny side af Astrid Lindgren, og som vi ikke kan anbefale nok. 
Den indeholder et udvalg af 600 breve, som blev udvekslet mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung i 50erne og 60erne. 
Jens Andersen og Jette Glargaard har stået for udvalget, og de fortalte levende om venskabet mellem de to kvinder, da de var gæster i Thiemers Magasin den 3. februar. 

Brevvekslingen indeholder blandt andet alvorlige diskussioner, som denne:

I en af sine bøger har Astrid skrevet om en “Alfredo”, som Louise mener er en karikatur på en tysker. Hun bliver meget stødt over det og kritiserer Astrid for at puste til nationalistisk had. 

Hertil svarer Astrid:

“Det var hårdt og bittert at høre for en, som afskyr al form for nationalisme så inderligt, som jeg gør. Det troede jeg, du vidste. Jeg troede, du vidste, at jeg misbilliger al form for inddeling af mennesker efter nationalitet og race, al form for diskrimination mellem hvide og sorte, mellem ariere og jøder, mellem tyrkere og svenskere, mellem mænd og kvinder. Lige siden jeg var så gammel, at jeg kunne begynde at tænke selvstændigt, har jeg været imod det blågule fædrelandsagtigt storsvenske. Det forekommer mig lige så afskyeligt som Hitlers tyske nationalisme. Nogen patriot har jeg aldrig været. Vi er alle mennesker. Det har været min særlige patos her i livet.”